Afslutning af regnskabsåret (årsafslutning) betyder, at alle udgifter og indtægter for hele året er bogført.
Typisk afslutter virksomheden regnskabsåret d. 31. december. En virksomheds regnskabsperiode er på 12 måneder, og derfor starter det nye regnskabsår d. 1. januar. Ved afslutningen af regnskabsåret skal de fleste virksomheder indsende et årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.
Få automatisk dit årsregnskab, oplysningsskema og skatteregnskab, når du laver dit årsregnskab i Billy.
Ved årsafslutningen får virksomheden en økonomisk status for regnskabsperioden, som samtidig er grundlaget for det lovpligtige oplysningsskema og årsregnskabet.
Hvordan afslutter du regnskabsåret?
Afslutningen af regnskabsåret begynder med, at få styr på bogføringen for hele regnskabsperioden. Når bogføringen er på plads, så kan virksomheden afstemme balancen og lave resultatopgørelsen. Både balancen og resultatopgørelsen indgår i årsregnskabet, som alle virksomheder i regnskabsklasse B, C og D skal indsende til Erhvevsstyrelsen.
Årsafslutning: Balancen
I dit regnskabsprogram bogfører du løbende alle indtægter og udgifter under balancen. Når du skal afslutte regnskabsåret, så skal balancen stemme. En afstemt balance betyder, at indtægter (aktiver) og udgifter (passiver) ender med lige store beløb.
Beløbet for balancen er virksomhedens primopostering, som er en slutsaldo i årsregnskabet. Primoposteringen bliver overført til næste regnskabsår. Det bliver derved til en startsaldo i det nye regnskabsår.
Årsafslutning: Resultatopgørelsen
Når du trækker udgifterne fra indtægterne, så får du årets resultat. Beløbet er den årlige opgørelse over virksomhedens overskud eller underskud, og skal stå i virksomhedens resultatopgørelse. Resultatopgørelsen er som sagt en del af årsregnskabet.
Hvorfor skal du afslutte regnskabsåret?
Ved årsafslutningen af regnskabet er det lovpligtigt, at lave en status for virksomhedens økonomi. Der er dog forskel på hvilke krav, der er til virksomheden.
De fleste virksomheder skal lave et årsregnskab. Det gælder for virksomheder i regnskabsklasse B, C og D.
Virksomheder i regnskabsklasse A (enkeltmandsvirksomheder) er kun forpligtet til at lave et oplysningsskema. Der kan dog være flere fordele ved at lave et årsregnskab alligevel.
Uanset hvilke krav der er til netop din virksomhed, så er der hjælp at hente i Billys årsafslutningsguide.
Afslutning af regnskabsåret for enkeltmandsvirksomheder
Enkeltmandsvirksomhederne er de eneste som kan afslutte regnskabsåret uden et årsregnskab. Regnskabet skal dog stadig være afstemt, og oplysningsskemaet skal indsendes til Skattestyrelsen.
Selv om enkeltmandsvirksomheder ikke skal lave et årsregnskab, så kan det have visse fordele:
- Det giver et økonomisk overblik.
- Årsregnskabet kan bruges som dokumentation til banken eller samarbejdspartnere.
- De indberettede tal i oplysningsskemaet matcher tallene i årsregnskabet.
Det giver samlet set tre grunde til at lave et årsregnskab i forbindelse med årsafslutningen.
Hvad er forskellen på afslutning af regnskabsåret og årsregnskabet?
Afslutningen af regnskabsåret refererer til det tidspunkt, hvor virksomheden afstemmer regnskabet. Årsregnskabet er den årlige redegørelse for virksomhedens økonomiske status, som laves på baggrund af et afstemt regnskab.