AISP står for Account Information Service Provider, men kaldes også for en kontooplysningstjeneste.
En AISP er en tredjepartsudbyder, som har adgang til sine kunders bank og kan indhente information omkring deres bankoplysninger.
Billy er en AISP, der kan hjælpe dig med at holde styr på regnskabet i din virksomhed. Prøv Billy gratis.
Kort fortalt er en AISP en virksomhed med adgang til bankdata, men som ikke er din bank.
Hvilken service tilbyder en AISP?
En AISP-virksomhed kan få adgang til bankens data og til at behandle den data. Denne proces kræver ikke en særlig aftale med den enkelte bank.
På den måde har banker ikke længere monopol på dine data i banken. Med disse informationer kan en AISP tilbyde en service, som vil være relevant for dens kunder.
Eksempler på AISP-virksomheder kan ses nedenfor.
Eksempel på en AISP
Et eksempel på en AISP er Billy. Det vil sige, at Billy (med kunders specifikke samtykke) nu kan få adgang til sine kunders bankkonto og fungere som en kontooplysningstjeneste. Et andet eksempel på en AISP er Spiir, som er en app, hvor man kan se, hvad man bruger flest penge på.
En AISP bruger på den måde dine data til f.eks oplysning eller rådgivning omkring din økonomi. Det er ikke muligt for en AISP at foretage nogle former for betalinger på vegne af sine brugere.
Er en AISP sikker?
Det er helt sikkert at dele sin data med en AISP. Det er selvfølgelig også helt op til dig, om du vil dele din data med virksomheden. Faktisk er det blevet mere sikkert for dig at dele din data, da PSD2 har indført nogle nye sikkerhedskrav kaldet SCA (Strong Customer Authentication).
Med SCA skal en AISP som minimum bruge to oplysninger fra dig i en godkendelsesproces. Disse oplysninger kunne bl.a. være dit telefonnummer, et kodeord eller et fingeraftryk.
Hvordan opretter jeg en AISP?
For at blive en AISP skal man have en særlig licens. En sådan licens kan fås hos de finansielle tilsynsmyndigheder, som er i det europæiske land, virksomheden er i. Billy har f.eks. fået AISP-certificeringen gennem Finanstilsynet.
For at få en sådan licens og blive AISP-certificeret, skal virksomheden have flere ting på plads, herunder personale, sikkerhed og procedurer mm.
Hvad er forskellen på AISP og PISP?
Forskellen på en AISP og en PISP er, at en AISP ikke kan foretage betalinger på vegne af sine kunder. En PISP har både adgang til kundes bankkonto, men kan også foretage betalinger for kunden. Et eksempel på en PISP kunne være mobiloverførelsestjenesten Mobilepay.