Bruttomargin er en virksomheds totale omsætning minus vareforbrug, og divideret med den totale omsætning.
Vil du have hjælp med at holde styr på økonomien i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.
Denne udregnes som procent og viser hvor mange procent af den totale omsætning virksomheden beholder, efter alle driftsomkostninger er betalt. Jo højere procent, jo mere har virksomheden til rådighed til andre omkostninger og forpligtelser.
Hvorfor beregne sin bruttomargin?
Der er flere fordele ved at beregne bruttomargin, særligt for større eller voksende virksomheder. Det giver et godt økonomisk overblik over, hvor godt det går, hvor der skal spares penge eller hvor der evt. er råd til at bruge mere på produktion. På den måde kan man overvåge virksomhedens fremskridt og se hvilke områder, der skal kontrolleres.
At udregne bruttomarginen er desuden en fordel, hvis man ønsker at finde investorer. Ved at oplyse disse tal, kan investorer nemlig tydeligt se, om forretningen er værd at investere i.
Hvordan beregnes bruttomargin?
Bruttomargin beregnes i procent, og formlen lyder således:
Omsætning - Vareforbrug / Omsætning = bruttomargin
Det procentvise tal, som kommer ud af denne beregning, repræsenterer den del af hver omsatte krone, som virksomheden beholder i form af bruttoprofit. Har virksomheden for eksempel en bruttomargin på 40%, så betyder det at virksomheden beholder 0,40 kr af hver krone fra omsætningen.
Denne procentdel skal anvendes til at betale andre omkostninger, gæld m.v. Bruttomarginens niveau afhænger i høj grad af, hvilken industri man beskæftiger sig med.
Hvornår opgøres bruttomargin?
Bruttomarginen opgøres efter en bestemt periode, for eksempel et kvartal eller et år, og giver et solidt overblik over hvor mange penge der er tilovers, efter alle produktionsomkostninger og solgte produkter fratrækkes
Tallet gør det tydeligt at se, hvor mange penge der blev brugt på at producere produkter, og hvor meget der blev solgt for i perioden. På den måde opdages det, hvis der bliver brugt mere på at producere et produkt, end det reelt set er værd.
Er bruttomargin og bruttoavance det samme?
Bruttomargin og bruttoavance adskiller sig for det første i måden de beregnes på. Hvor bruttomargin udregnes i procent, beregnes bruttoresultatet som et absolut beløb. Dog repræsenterer begge udgaver i princippet det samme.
Yderligere adskiller Bruttoresultatet sig ved at repræsentere det absolutte, som virksomheden generer ud over diverse omkostninger. På den måde kan man gengive bruttomarginen ved at tage bruttoavancen og dividere den med de samlede indtægter.
Dog præsenterer bruttoavancen kun et isoleret tal, mens bruttomarginen opstiller en figur, der giver overblik over omkostningerne. Derfor er det kun bruttomarginalen, som anvendes af markedsanalytikere og investorer.