CEO - Hvad er en CEO?

CEO betyder Chief Executive Officer. De er virksomhedens administrerende direktør, og den øverste ledelse på C-niveau. Kun bestyrelsen er højere rangeret. Det er også dem, CEO'en rapporterer til.

Vil du have hjælp til at holde styr på økonomien i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.

Et CEO job går ud på at lede virksomheden og den administrative direktion. De opererer på det strategiske niveau. Deres opgave er primært at stå for virksomhedens strategi, vision og mål. 

CEO’en er beslutningstageren, når det kommer til strategi, investeringer og økonomi

Hvilke kompetencer skal en CEO have?

For at kunne opfylde rollen som CEO, kræver det en del kompetencer. Dette indebærer både interpersonelle, analytiske, menneskelige og lederskabskompetencer. 

Dette indebærer at kunne gøre følgende: 

  • Tage hurtige beslutninger
  • Kommunikere som ingen anden… eller bare knivskarpt
  • Holde gang i og udnytte deres netværk
  • Reflektere og lære af tidligere erfaringer
  • Vurdere risici og tage velovervejede beslutninger 
  • Lede og bane vejen for virksomheden
  • Skabe gode rammer for sine medarbejdere
  • Sætte sig ind i og bruge komplekse datasæt

Det er bare noget af det, som det kræver at kunne opfylde rollen som CEO i en virksomhed.

Hvilken uddannelse og erfaring bør en CEO have?

Der er visse krav, til både erfaring og uddannelse, som bør være opfyldt hos en kandidat til stillingen som CEO. 

Nogle typiske krav, som en CEO bør opfylde, kunne være følgende:

  • En bachelorgrad, MBA, HD eller kandidatgrad i ledelse og/eller forretningsudvikling. Nogle CEO’s har endda flere af de nævnte uddannelser.
  • Mange års erfaring på ledelsesniveau i forskellige virksomheder. Det vil typisk være omkring 20-25 års erfaring, der skal til. Med mindre du starter din egen virksomhed, så vil du blive både ejer og CEO.
  • Intensivt branchekendskab og forståelse for virksomhedens konstruktion og det marked, der opereres i. Det kunne også kaldes for indsigt i vækstpotentialet.

Hvilke arbejdsopgaver har en CEO

En CEO’s opgaver varierer meget fra virksomhed til virksomhed. En ting der er sikker er dog, at de altid opererer på det strategiske niveau. 

Nogle eksempler på arbejdsområder, som en CEO typisk varetager, kunne være følgende:

  • Kommunikation på vegne af virksomheden - med aktionærer, regeringen og offentligheden.
  • De leder udviklingen af virksomhedens kort- og langsigtede strategier. 
  • Udarbejder og implementerer virksomhedens vision og mission.
  • Bevarer fokus på konkurrencen i markedet, identificerer vækstmuligheder osv.
  • Vurderer risici for virksomheden, og sikre at de overvåges og minimeres. 
  • Laver strategiske målsætninger, som er målbare og håndgribelige.
  • Sikrer at organisationen arbejder i tråd med den strategiske plan. 

Hvad en CEO præcist kommer til at lave, afhænger selvfølgelig af den pågældende virksomhed og dens situation. 

Hvem arbejder en CEO sammen med?

Definitionen af en CEO bliver endnu mere tydelig, når det holdes op mod virksomhedens andre c-suits. Blandt tre andre c-suits er samarbejdet med CEO’en særligt tæt.

 CEO vs COO

Næst efter CEO’en kommer COO’en (Chief Operating Officer). De to ledere har et tæt samarbejde og sparrer med hinanden om det meste. 

Den helt store forskel på de to ledere, er, at CEO opererer på det strategiske niveau, hvor COO opererer på det operationelle niveau. COO’en har til ansvar at eksekvere på strategierne. De tager hands-on handling på forretningsplanen. 

CEO vs CFO

En CFO (Chief Financial Officer) har den højeste rang, når det kommer til finanserne. Derfor er det også CEO’s sparringspartner og rådgiver, når det kommer til de økonomiske beslutninger og finansielle investeringer. CFO’en refererer direkte til CEO’en.

CEO vs CMO

CMO’en (Chief Marketing Officer) er kundernes mand/kvinde. De samarbejder om de strategiske linjer i virksomhedens marketingtiltag samt implementering af tiltagene. Når det kommer til kunderelaterede strategier, refererer CMO’en til CEO’en.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage