Et debitorkartotek er en samlet oversigt over alle debitorer og deres fakturaer.
Du kan se din virksomheds debitorkartotek i Billy Regnskabsprogram, som altid vil være opdateret med den nyeste data.
Det er meget forskelligt, hvor mange debitorer hver enkelt virksomhed har. Der er nogen, der kun handler med de samme fem stykker, og så er der andre virksomheder, der hver måned fakturerer mere end 50 kunder.
Bør min virksomhed have et debitorkartotek?
Hele formålet med at have et debitorkartotek er, at man får et komplet billede over alle sine debitorer. Det er klart, at hvis din virksomhed har mange forskellige kunder, og det derfor kræver meget at få et overblik over dem alle, så er et debitorkartotek en god ide.
Med et debitorkartotek får du alle din virksomheds kunder samlet ét sted, så du hurtigt kan finde ud af, om du har sendt en faktura til dem, om den er betalt osv. Det kan også være en god ide at få et debitorkartotek, selvom du selv synes, at du har meget godt styr på de kunder, som du har.
Vi mennesker kan jo lave fejl, og derfor kan det være rart alligevel at have alle sine debitorer samlet ét sted. På den måde undgår du, at du ikke får fulgt op på en ubetalt faktura, eller at du undgår at glemme at sende fakturaen i første omgang.
Der er dog nogle virksomheder, der ikke har brug for et debitorkartotek. Det vil ofte være de virksomheder, der ikke fakturerer deres kunder. Det kan altså være webshops eller fysiske butikker, der modtager betalingen via kort up front.
Hvad indeholder et debitorkartotek?
Et debitorkartotek er i virkeligheden meget simpelt. Du skal have en liste over alle dine kunder (også kaldet debitorer). Inde under hver enkelt kunde kan du samle alle de fakturaer, som du har sendt til kunden.
Det er så herinde, at du kan se, om den pågældende faktura er betalt eller ej. Det er i særlig grad de ubetalte fakturaer, som du skal være opmærksomme på. Hvis de ikke er blevet betalt til tiden, skal du sende din kunde en rykker.
Debitorkartotek i Billy Regnskabsprogram
Der er en meget nem måde at få et debitorkartotek på, og det er at bruge Billy Regnskabsprogram som dit regnskabsprogram. I takt med at du opretter dine kunder og sender fakturaer til dem, kommer alle dine kunder ind i et samlet kartotek.
Du vil kunne følge med i, om fakturaerne er betalt, om de er overskredet deres forfaldsdato og meget andet. Du kan nemt gå ind på den enkelte kunde og oprette en faktura direkte til dem og sende den afsted.
Kan du se, at der er en kunde, der ikke har betalt sin faktura, kan du nemt og enkelt sende en rykker afsted.