Et driftsresultat er det resultat, som virksomheden har af overskud, før virksomhedens renter, afskrivninger og lignende medregnes.
For at holde styr på virksomhedens resultat før og efter afskrivninger og renter, skal du have styr på hele dit regnskab. Prøv Billy gratis.
Det er desuden også det danske ord for EBIT, der på engelsk hedder ‘Earnings Before Interest and Taxes’. Ofte bliver driftsresultat også kaldt for ‘primært resultat’ eller som nævnt ‘EBIT’. Om du bruger det ene, det andet eller det tredje ord for det, så er det ens.
Det kan være en rigtig god ide at tage et kig på sit driftsresultat. Det giver nemlig et præcist billede af, hvad virksomheden har formået at lave af overskud før, at man trækker renter og afskrivningerne fra.
Hvad kan virksomheden bruge driftsresultatet til?
Helt generelt kan der for en virksomhed være stor fordel i at kigge rigtig godt på sine nøgletal. Det er nemlig ud fra dem, at man kan vurdere, om virksomheden klarer sig godt eller ej. Ved at udregne og kigge på driftsresultatet kan virksomheden se, om der bliver genereret et godt nok overskud.
Som nævnt er driftsresultatet virksomhedens resultat før, at afskrivninger og renter bliver fratrukket resultatet. Ved at se på driftsresultatet skal virksomheden regne på, om overskuddet stadig forbliver godt nok - efter at afskrivninger og renter bliver fratrukket.
Hvordan udregner man driftsresultat?
I nogle virksomheder kan det være mere kompliceret at beregne et driftsresultat, hvor at det i andre er mere simple. Helt grundlæggende så skal virksomheden tage sin bruttofortjeneste og trække sine forskellige omkostninger fra. Det kan være udgifter til personale, husleje osv, der skal fratrækkes.
Hvor kan jeg se driftsresultat i min resultatopgørelse?
Når du har udarbejdet din resultatopgørelse ved at bogføre alt i dit regnskab, vil du kunne finde selve driftsresultatet i din resultatopgørelse. Det kan være, at det står i feltet med navnet ‘driftsresultat’ eller under navnet ‘primært resultat’.
Ofte vil det være sådan, at du oven over det tal vil kunne se alle de forskellige omkostninger, der hører sig til din drift. Så kan du også se, hvor det kunne være en mulighed at skære lidt i omkostningerne henne. Det kan så være med til at øge driftsresultat.
Er driftsresultat og EBIT det samme?
Ja, de to ord står for præcis det samme. Du vil derfor godt kunne støde på, at der andre steder står EBIT, når der refereres til virksomhedens resultat før renter og afskrivninger.