Fakturering er helt kort, det der sker, når du udarbejder en faktura i forbindelse med salg af varer eller ydelser. Når du fakturerer, udsteder du en faktura til køber som specificerer de vigtigste detaljer omkring købet, så kunden ved, hvad der skal betales for, og så du har det bedste grundlag for din bogføring.
Overhold de lovmæssige krav og slip for det manuelle arbejde ved at gøre brug af Billy regnskabsprogram som din fakturaservice. Prøv Billy gratis.
Hvad skal en faktura indeholde?
For at din faktura er gyldig og lever op til de lovmæssige krav, er der en række ting, du skal huske:
- Et fortløbende fakturanummer
- Fakturadato (udstedelsesdato)
- Sælger og købers navn og adresse
- Sælgers CVR-nr. eller SE-nr.
- Varens eller ydelsens art, pris og mængde
- Det gældende momsgrundlag
- Momsbeløbet
- Det samlede beløb
Hvis du benytter dig af Billys gratis fakturaprogram, sikrer du dig, at faktura standarden lever op til alle de gældende krav.
Hvordan fakturerer man?
Når du skal fakturere, findes der et hav af muligheder, til hvordan du udarbejder og udsender din faktura. Du kan fakturere fysisk og digitalt alt efter dine præferencer, men indholdet af fakturaen vil være det samme.
- Fysisk fakturering: ved fysisk fakturering laver du din faktura på papirform og sender den afsted med posten eller afleverer den fysisk til køber.
- Elektronisk fakturering: når du skal fakturere kunder i det offentlige, skal du lave en elektronisk faktura også kaldet e-faktura. Elektronisk fakturering sker via et struktureret elektronisk system og udsendes efter specifikke standarder fx OIOUBL, der bruges af det offentlige i Danmark.
- Online fakturering: ligesom ved e-fakturering foregår online fakturering også digitalt. Når du laver en online faktura, er den nødvendigvis ikke meget anderledes end en fysisk faktura. Forskellen er, at du ved online fakturering udarbejder og udsender din faktura online fx. Ved hjælp af en fakturaskabelon. Du kan også vælge at bruge et regnskabsprogram som din fakturaservice og samtidig gøre brug af en masse anden rådgivning vedrørende bogføring.
Om du vælger at udarbejde din faktura fysisk eller digitalt er helt op til dig. I Billy fakturaprogram kan du nemt automatisere processen og sætte dig eget personlige præg på din virksomheds faktura, så du giver et professionelt indtryk til dine kunder.
Hvordan modtager man betaling på en faktura?
Alt efter din virksomheds praksis, vil du typisk modtage betaling på din faktura via Dankort, kontanter eller Netbank. Når betalingen er modtaget, vil din fakturering betragtes som færdiggjort. Skulle der opstå ændringer i den udsendte faktura, skal der udarbejdes en kreditnota. En kreditnota er det modsatte af en faktura, og viser hvor meget sælger skylder køber. Er du nødsaget til at dele en betaling op, kan du oprette en delfaktura.
Hvorfor er fakturering vigtigt?
Har du en virksomhed, der sælger varer eller ydelser, ved du, at fakturering er lig med en afsluttet opgave eller handel. Fakturering indebærer betalingen for dit arbejde, og er derfor grundlæggende for økonomien i din virksomhed.
Udover at kræve betaling fra dine kunder, fungerer en faktura som dokumentation for et salg og danner grundlag for din bogføring. Det er vigtigt at fakturere løbende, og følge op på ubetalte fakturaer for at sikre et sundt cash flow i din virksomhed.
For at undgå problemer med Skat, er det vigtigt, at din faktura lever op til de lovmæssige krav. Du kan spare både tid og bekymringer ved at gøre brug af et regnskabsprogram som din fakturaservice.