Fonde og foreninger - Hvad er fonde og foreninger?

Fonde og foreninger er to ting, der begge to er frivilligt drevet.

Ofte er der et særligt formål med den enkelte fond eller forening. Der findes desuden både fonde og foreninger, der er erhvervsdrivende, og dem der ikke er. Alt efter om de er det ene eller det andet, er der visse varetægter og forpligtelser, som de skal leve op til og udfylde.

Hvad er forskellen på en fond og en forening?

Det er sådan, at der er en forskel på en fond og en forening. Helt basalt set så er en forening ofte noget, der ikke har nogen særlig lovgivning inde over sig. Derimod er der meget jura forbundet med en fond og dannelse af den. Dog kan der ved en forening også være en del juridisk, der skal være i orden. 

Der findes to former for fonde. Der er en almenfond, der også bliver kaldt for en ikke-erhvervsdrivende fond. Den anden er en erhvervsdrivende fond. Forskellen på de to fonde er, at den første bliver der ikke udøvet erhvervsaktivitet, hvilket der gør ved den sidste.

Det er sådan, at når man snakker om den lokale svømmeklub, er der tale om en forening. Når foreninger skal søge om noget tilskud, så vil det ofte ske hos selvstændige fonde.

Hvilke fonde kan foreninger søge?

De frivillige foreninger er ofte meget afhængige af at kunne søge forskellige fonde om tilskud til deres forening. Nogle gange så er foreningernes overlevelse udelukkende baseret på sådanne tilskud. Sådan en proces med at søge puljer hos fonde bliver også kaldt for fundraising.

Der findes en lang række fonde, som foreninger kan søge. Der findes både nogle kommunale fonde, statslige fonde og private fonde. De fonde der er, støtter ofte et eller flere specifikke områder. Det kan være, at nogle foreninger går meget op i at støtte unge og motion, imens at andre er målrettet nogle andre foreninger.

Hvilke fonde man som forening kan søge afhænger derfor meget af, hvad den enkelte fond gerne vil modtage ansøgninger fra. Det kan derfor kræve en del arbejde af foreningen, hvis der skal søges støtte. 

Hvilken fond kan man oprette?

Som nævnt længere oppe er der to forskellige former for fonde: de erhvervsdrivende og de ikke-erhvervsdrivende. Det er sådan med fonde, at de er selvejende. Det betyder helt basalt, at der ikke er nogen juridisk eller fysisk person, der råder over den formue, der måtte være i fonden.

Der er flere krav til en fond, hvis den går ind under en erhvervsdrivende fond. Der er tale om en erhvervsdrivende fond, hvis den overdrager varer eller yder tjenesteydelser eller sælger eller udlejer fast ejendom (Kilde: Erhvervsstyrelsen). Driver man sådan en fond, er der følgende krav:

• Fonden skal have en kapital på mindst 300.000 kroner
• Den kapital der er i fonden, må ikke kunne spores tilbage til stifteren for fonden.
• Fonden er underlagt revision og skal derfor udarbejde et årsregnskab.
• Hvert år skal fonden kunne vise, hvem der har modtaget midler fra dem

Hvilken forening kan man oprette?

Der er ikke kun én slags, når det kommer til foreninger. Rent faktisk er der hele 5 forskellige typer af foreninger. De fem typer er: Andelsboligforening, almindelige foreninger, frivillige foreninger, foreninger med begrænset ansvar og særlige foreninger.

• Andelsboligforening: Det er en forening, der har som formål at drive ejendommen og hermed andelsboligerne i den.
• Almindelig forening: Det er en ikke-erhvervsdrivende forening. Der er ofte tale om en non-profit organisation, der har fokus på velgørenhed.
• Frivillig forening: Det er her, at grundejerforeninger eller sportsforeninger går under. 
• Foreninger med begrænset ansvar: Det er en erhvervsdrivende forening, der er nødt til at have et CVR-nummer. Her skal der være mindst to medlemmer.
• Særlige foreninger: Det er en blanding af foreninger, der kan være nødsaget til at registrere sig.

Som en lille sidenote har vi i Danmark foreningsfrihed, og det har vi, da det står skrevet i Grundloven. Det betyder, at alle borgere i Danmark har mulighed og ret til at danne en forening. Dermed skal staten ikke være med inde over.