Et gældsbrev beskriver vilkårene for et lån mellem to parter - også kaldet långiver og låntager.
Det kan for eksempel være:
- Mellem banken og bankens kunde
- Mellem familiemedlemmer
- I erhvervsmæssige sammenhænge
Et gældsbrev, også kendt som en skyldnererklæring, er juridisk bindende, når den er underskrevet af begge parter. Med et gældsbrev er du bedre sikret mod tvivl eller misforståelser omkring låneforholdene.
Hvad indeholder et gældsbrev?
Det er værd at overveje, hvilke informationer som er vigtige at have med i et gældsbrev. Det kan nemlig være afgørende i tvivlstilfælde eller ved misligholdelse.
Aftalen skal have specificerede oplysninger omkring parterne, selve lånet, afvikling m.m.
Det varierer, hvilke vilkår og oplysninger som skrives ind i et gældsbrev. Det kan være lidt uhåndgribeligt og svært at gennemskue, hvis det er ukendt grund. Derfor har vi samlet en række eksempler på centrale oplysninger lige her...
Identifikation af parterne: Oplysninger om långiver og låntager
Provenu: Når du optager et lån, så vil du låne et højere beløb end det du får i hånden. De penge, du får rådighed over, kaldes for provenu.
Hovedstol: Det fulde lånebeløb kaldes for hovedstolen. Der er typisk stiftelsesomkostninger, når du optager et lån. Stiftelsesomkostningerne og de penge, du råder over, kaldes for hovedstolen.
Låneudgifter: Størrelsen på renter og bidrag. Renter er de penge låntager betaler for at have lånet - ofte er det en vis procentdel af hovedstolen. Bidrag er det beløb, låntager opkræver, for at administrere lånet. Samtidig er det långivers sikkerhed i tilfælde af tab.
Ydelse: Er det beløb som låntager betaler til långiver. Det omfatter renter, bidrag og afdrag.
Løbetid: Frist for tilbagebetaling af det fulde lånebeløb angivet med en specifik dato. For mange realkreditlån lyder løbetiden på alt fra 10-30 år fra gælden er stiftet.
Afdrag: Her specificeres hvordan, hvor meget og hvor ofte der afdrages på lånet.
Termin: Afdragene skal falde på faste datoer f.eks. den første i hver måned eller kvartalvist. Det kaldes for termin.
Misligholdelse: Når en aftale ikke overholdes, så betragtes det som misligholdelse. I aftalen specificeres det, hvad der sker ved misligholdelse f.eks. I tilfælde af en forsinket eller udeblivende betaling.
Lovvalg og værneting: Det er vigtigt at angive, hvilket lands lovgivning som gælder.
Inddrivelse af lånet: Beskriver, hvordan långiver kan inddrive lånet.
Andre forhold: Det indebærer, de forhold parterne skal være opmærksomme på, f.ek.s forældelse.
Når du er rundt om alle ovenstående informationer, er du sikret et gyldigt gældsbrev. Der kan være tilfælde, hvor det er smart at have flere forhold med i gældsbrevet. Derfor kan det ikke ses som en komplet facitliste for et gældsbrev.
Eksempel på et gældsbrev
Hvem som er långiver og låntager er afgørende for indholdet i gældsbrevet.
Mellem familiemedlemmer vil aftalen typisk kun beskrive det mest nødvendige. I mange tilfælde laver familiemedlemmer slet ikke et gældsbrev.
I den modsatte ende af skalaen er et lån i erhvervsmæssige sammenhænge. Her vil oplysninger og vilkår ofte være ret omfattende.
Med en Googlesøgning kan du nemt finde en skabelon til et gældsbrev ved at skrive: “Eksempel på gældsbrev” eller “gældsbrev skabelon”.
Her får du et eksempel på oplysningerne i et gældsbrev mellem familiemedlemmer:
Långiver og låntagers oplysninger (navn og CPR-nr.)
Långiver yder et lån til låntager på 360.000 danske kroner (Lånets beløb i ord: trehundrede tres tusinde kroner)
Lånet udbetales til låntagers konto i (bank, Reg. nr. og konto nr.) d. 10-10-2020.
Lånet er rentefrit, der betales ikke bidragssats, og der er ingen stiftelsesomkostninger dvs. ÅOP (årlige omkostninger i procent er lig med 0 danske kroner)
Lånet tilbagebetales med en fast månedlig ydelse på 3.000 danske kroner. Første betaling har frist d. 10-11-2020. Lånet er indfriet d. 10-08-2030. Betalingen sker til følgende konto: xxxx - xxxxxx.
Långiver kan helt eller delvist opsige lånet med 14 dages varsel, dvs. udestående restgæld betales med det samme.
Låntager kan til enhver tid indfri eller delvist indfri lånet.
Lånet forfalder til fuld indfrielse ved långivers død.
Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jfr. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.
Aftalen er underlagt dansk lovgivning.
Aftalen underskrives i ét originaleksemplar, som opbevares af Långiver, og én kopi, som opbevares af Låntager.
En underskrift fra långiver og låntager med angivelse af dato, navn, adresse og CPR-nummer (evt. e.mail).
Sådan kan et gældsbrev se ud. Men det afhænger af, hvem som er långiver og låntager. Også kaldet debitor og kreditor.
Hvordan er det nu lige med debitor og kreditor?
Når du skal optage et lån, så kan det være godt at kende forskellen på debitor og kreditor. Det er nemlig hverdagsjargon i bankerne.
Når du låner penge, så er du debitor
Når du udlåner penge, så er du kreditor.
Eksempel, realkreditlån: Du er faldet over drømmehuset. Der er ikke penge nok til i lommen til købet. Sådan er det for de fleste. Derfor går du til et realkreditinstitut (i banken). Når du låner penge af realkreditinstituttet, så er du debitor og realkreditinstituttet er kreditor.
Debitor og kreditor kan være alle former for juridiske instanser, hvor der indgås en finansiel handel.
… En debitor kan altså være en privatperson eller en virksomhed. En kreditor er typisk en bank eller et realkreditinstitut, men det kan også være en virksomhed eller en privatperson (familie). Begreberne debitor og kreditor bruges også ved et langsigtet kunde/ leverandørforhold.
