Gaveafgift - Hvad er en gaveafgift?

Gaveafgift er en afgift, der kommer på, hvis man giver en pengegave til en anden, og det beløb overstiger beløbet for afgiftsfri gaver.

Der er nogle regler i Danmark for, hvor meget man må give i gave til andre end sin ægtefælle. Overstiger man det årlige beløb, så skal der betales en afgift af den gave, og det er den afgift, der bliver kaldt for en gaveafgift.

Mange tror fejlagtigt, at det kun er, når der er tale om en pengegave, at der kommer gaveafgift ind i spillet. Rent faktisk tæller andre større gaver også med - gaver der er af særlig stor grad, og som man ikke typisk giver. 

Du skal altså ikke medregne gaver til jul, fødselsdag, barnedåb, konfirmation, bryllup og andre lignende gaver med. Den værdi er skattefri, og de gaver kan du roligt give, uden at du skal være bange for, at der kommer gaveafgift på de gaver.

Hvor meget skal man betale i gaveafgift?

Når der er tale om pengegaver til familie, så skelner man mellem forskellige relationer. Der er altså forskellige beløbsgrænser og gaveafgifter alt efter, om man giver penge til en ægtefælle, en søster, en mor eller noget helt fjerde. Hvor meget man må give i gave, og hvad gaveafgiften er på kan ændre sig fra år til år. De tal der er brugt er fra 2023.

Ægtefæller: Det er sådan, at du kan give ubegrænset med pengegave til din ægtefælle. Det betyder også, at der ikke er nogen gaveafgift på gaver til ægtefæller.

Børn/Børnebørn/Oldebørn/Stedbørn(hvis gift): Hvert år må man give 71.500 kroner til hver af sine børn, børnebørn, oldebørn og stedbørn (hvis man er gift med stedbarnets mor eller far). Giver man mere end 71.500 kroner til hver enkelt, skal der betales en gaveafgift på 15% af de penge, der overstiger de 71.500 kroner.

Stedforældre/Bedsteforældre: Hvert år må man give 71.500 kroner til sine stedforældre eller bedsteforældre. Giver man mere end de 71.500 kroner, skal der betales en gaveafgift på 36,25% af det beløb, der overstiger de 71.500 kroner.

Forældre: Man må give hver af sine forældre 71.500 kroner hvert år. Giver man dem mere end de 71.500 kroner, skal de betale en gaveafgift på 15% af det beløb, der overstiger de 71.500 kroner. 

Bofælle/Plejebørn: Man må give sine plejebørn eller bofælle 71.500 kroner hvert år. Hvis man vil give sin bofælle, kræver det, at man har delt adresse i mindst to år. Giver man mere end de 71.500 kroner, skal de betale en gaveafgift på 15% af det beløb, der overstiger de 71.500 kroner.

Svigerbørn: Her skelner man mellem, om svigerbarnets ægtefælle er i live eller ej. Hvis svigerbarnets ægtefælle er i live, må man give 24.300 kroner hvert år. Hvis svigerbarnets ægtefælle ikke er i live, må man give 71.500 kroner hvert år. Giver man mere i den ene eller anden situation, skal der betales en gaveafgift på 15%.

Andre (inkl. søskende): Hvis man vil give andre en gave, så bliver denne gave skrevet på som helt almindelig indkomst og beskattes som almindelig indkomst. Der er intet beløb for afgiftsfri gave, så derfor er der heller ingen gaveafgift. Der bliver typisk betalt fuld A-skat af gave til andre relationer inklusiv søskende.

Husk at de forskellige tal godt kan ændre sig fra år til år, men disse tal er fra 2023.

Hvordan beregnes gaveafgift?

Man betaler kun gaveafgift af den del af beløbet, der overstiger beløbsgrænsen. Det vil sige, at giver du eksempelvis 100.000 kroner til din datter, så skal du betale 15% i gaveafgift af de 28.500 kroner. Du skal betale afgift af de 28.500 kroner, da de første 71.500 kroner er afgiftsfrie.

Hvordan betaler man gaveafgift?

Hvis du har modtaget pengegaver for mere end det, som du “må”, så skal du betale gaveafgiften. Du betaler gaveafgift af det beløb, der ligger over beløbsgrænsen. Det er modtager af pengegaven, der skal betale gaveafgiften, men det er faktisk sådan, at giveren er af solidarisk hæftelse. 

Man betaler sin gaveafgift via SKAT. Hvis du har modtaget en pengegave, der overskrider grænsen i løbet af 2022, skal du senest 1. maj 2023 betale afgiften. Det er nemlig sådan, at alle pengegaver skal beskattes inden 1. maj året efter.  

Som modtager af gaven skal du gå ind på SKAT og angive værdien af gaven. Dette gør du på SKATs hjemmeside, hvor du ufylder deres digitale gaveanmeldelsesblanket.

Hvordan undgår man gaveafgift?

Den helt simple måde hvorpå man kan undgå at betale gaveafgift er ved at holde sig under beløbsgrænsen, når du giver gave til mennesker i din familie. Hvis du gør det, så undgår du at skulle betale gaveafgift.

Hvis du vil være helt sikkert på, at modtageren af din pengegave ikke skal betale gaveafgift, så kan du oprette et såkaldt gavebrev. Heri skriver man, hvad gaven har af størrelse, hvem gaven er fra og til og en række andre informationer.

Det er ikke nødvendigt at lave sådan et gavebrev, men det kan i visse tilfælde være en god ide. Gavebrevet kan laves online eller hos en advokat. Der er mange, der vælger at lave et gavebrev for en sikkerheds skyld. Så har man nemlig dokumentationen i orden for, at penge gaven er helt legal, og at det kun er det stående beløb, der er pengegave.

Kan ægtefæller give hinanden gaver?

Ja, det kan de. Ægtefæller er de personer, man kan give ubegrænset med gaver til, uden at der kommer nogen gaveafgift på. I teorien kan man give hele sin formue til sin ægtefælle, uden at ægtefællen skal betale nogen form for skat til det. Det sker sjældent, men nogle gange kan det forekomme.

Hvis du har en ægtefælle, som du gerne vil give gave til, kan du bare slå dig løs - der er ingen grænser. Det er dog vigtigt at understrege, at det kun er, når der er tale om et ægtepar. De samme regler gælder ikke for kærester.

Hvad er forskellen på arv og gave?

Det kan godt virke som om, at arveforskud og en gave er to ord for det samme, men det er det dog ikke. En gave skal ses som en gavmild gave, som gavegiver gerne vil glæde modtageren med. 

I den anden ende er der arveforskud, som netop er en forskud på den arv, der kommer til at tilfalde til modtager i fremtiden. Her giver giveren modtageren et forskud på arven. Det forskud skal senere hen modregnes i den samlede arv, når giver er død.