Iværksætterydelse er en tilskudsordning som for år tilbage støttede iværksættere økonomisk, når de startede virksomhed - ledige kunne få halv understøttelse under opstart af egen virksomhed.
Det er helt tilbage i 1997, at ordningen blev afskaffet.
Men der er en anden mulighed for at få økonomisk støtte som iværksætter, mens du er ledig…
Nutidens svar på iværksætterydelse
Supplerende dagpenge er nutidens svar på iværksætterydelse. Ligesom med iværksætterydelsen kan du, som ledig, sikre dig en delvis indtjening med supplerende dagpenge. Det er dog nogle andre regler…
Hvad er forskellen på iværksætterydelse og supplerende dagpenge?
Umiddelbart kan de to ordninger lyde ens - økonomisk støtte til ledige, som ønsker at starte egen virksomhed.
Men der er stor forskel på ordningerne!
Tilskud til iværksættere med iværksætterydelsen
Iværksætterydelsen var et tilbud til alle ledige, som ønskede at starte egen virksomhed. Den økonomiske sikkerhed lå i, at iværksætteren var sikret halv ydelse hver evig eneste måned i op til tre og et halvt år.
Iværksætterydelsen blev afskaffet i 1997, fordi man mente, at den offentlige støtte fastholdte folk i ledighed. Der var også en opfattelse af, at ophøret af den offentlige støtte ikke ville stoppe passionerede iværksættere.
Den dag i dag er iværksætterydelsen erstattet af supplerende dagpenge...
Tilskud til iværksættere med supplerende dagpenge
Supplerende dagpenge tilbyder også ledige, at ansøge om økonomisk støtte, mens de starter egen virksomhed. Den ledige iværksætter har dog nogle andre præmisser end med ordningen for iværksætterydelse.
Med supplerende dagpenge modregnes iværksætteren ud fra antal timer brugt på opstart af virksomheden, dvs. arbejder du 37,5 time pr. uge med virksomheden, så er der 0 kr. i dagpenge.
Ordningen kræver, at iværksætteren kommer hurtigt ud af starthullet i forhold til vækst/ indtjening. Supplerende dagpenge er nemlig kun et tilbud i op til 30 uger.
Hvad er supplerende dagpenge?
Hvis du er ledig på dagpenge, kan du starte virksomhed, mens du modtager dagpenge.
Her kommer A-kassen ind i billedet. Du kan nemlig få ordningen gennem din A-kasse, som administrerer reglerne.
Men hvad betyder det for din økonomi som iværksætter, hvis du får tildelt supplerende dagpenge af din A-kasse?
Hvad giver supplerende dagpenge i kroner og øre?
For hver time du bruger på virksomheden, vil du blive modregnet 1:1 i dagpenge. Til gengæld ryger al virksomhedens indtjening direkte ned i din lomme - du bliver ikke modregnet i dagpenge.
Der er et par ting mere, som er vigtige at have styr på, før du kaster dig ud i at være iværksætter på supplerende dagpenge. Det er de mange andre regler for ordningen...
Regler for supplerende dagpenge som iværksættere
Ordningen for supplerende dagpenge…
- Tilbydes i op til 30 uger.
- Kræver, at du stadig søger job og deltager i møder med fx. A-kassen og kommunen.
- Kræver, at du kan tiltræde et ordinært fuldtidsarbejde med dags varsel.
- Giver dig mulighed for at arbejde præcis, når det passer dig - alle vågne timer i døgnet kan udnyttes. De skal dog stadig modregnes i dine dagpenge.
- Tillader, at du i perioder arbejder fuldtid på din virksomhed.
- Kan også benyttes, når formålet med virksomheden er at kunne leve af virksomhedens indtægter på sigt (det var ikke muligt for nogle år tilbage)
… Så hvis du er ledig og gerne vil starte egen virksomhed, så har du et økonomisk sikkerhedsnet i supplerende dagpenge.
Hvordan får du økonomisk hjælp til opstart af din virksomhed, når du ikke kan få tilskud fra det offentlige?
Når du ikke er ledig, og du derfor ikke kan få økonomisk støtte fra det offentlige, så er der heldigvis andre muligheder for finansiering.
Som iværksætter kan du skaffe kapital helt gratis…
Her får du mulighederne for at skaffe gratis kapital:
- Fonde og legater
- Crowdfunding
- Innovationsmiljøer
- Iværksætterordningen
- Incubators
… Der findes også andre muligheder for, at skaffe kapital til opstart af din virksomhed. Men de er ikke gratis. Prisen kan for eksempel være, at afgive ejerandele, betale renter m.m.
Her får du mulighederne for at skaffe kapital, som ikke er gratis:
- Investorere/ kapitalpartnere
- Banklån
- Familielån
- Crowdlending
- Kredit hos leverandører
- Et lån hos en Business Angel
Der er altså flere muligheder for at skaffe et tilskud til opstart af din virksomhed end den offentlige støtte til iværksættere på dagpenge.