Momsfritagelse betyder, at du er fritaget for at betale moms af en vare eller ydelse. Der er bestemte regler for, hvornår din virksomhed er momsfritaget.
Vil du have hjælp til at holde styr på dit momsfritaget eller momspligtige regnskab? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis
Hvilke varer eller ydelser er momsfritaget?
Eksempler på momsfritagelse:
- Undervisning
- Lægebehandling/ sundhedsbehandlinger
- Kunst
- Ejendomssalg
- Finans
- Forsikring
- Bistand
Inden for hvert område er der specifikke regler. Reglerne finder du på SKATs hjemmeside under ‘momsfrie ydelser’. Ud over reglerne for hvert område, så kan du også finde konkrete vejledninger.
Du er generelt momsfritaget, hvis din omsætning (før moms) holder sig inden for 50.000 kr. om året, dvs. uanset, om du sælger varer/ ydelser, der er kategoriseret som ‘momsfrie ydelser’ hos SKAT. Du er heller ikke momspligtig, når du har en momsfri omsætning.
Det er valgfrit, om du momsregistrerer din virksomhed. Når virksomheden ikke er momsregistreret, er du fritaget for at lave et momsregnskab. Du behøver selvsagt heller ikke en momsopgørelse eller momsafregning med SKAT.
Du kan altså være momsfritaget af to årsager. Enten er det på grund af varens/ ydelsens art eller på grund af størrelsen på virksomhedens omsætning. Du slipper dog ikke for at betale lønsumsafgift, selvom dine varer eller ydelser er momsfritaget. Du slipper dog for lønsumsafgiften, når du har en momsfritaget omsætning.
Hvornår betaler du lønsumsafgift?
Når en virksomhed sælger momsfrie varer eller ydelser, så skal de betale lønsumsafgift. De mange regler finder du i momsloven. Men hvad siger loven om størrelsen på lønsumsafgiften?
Du beregner selv størrelsen på lønsumsafgiften. Med et beløb på plads, så mangler du bare at betale beløbet til SKAT. Nu kommer SKAT’s opgave… De kontrollerer, om beregningen af lønsumsafgiften er korrekt.
Når lønsumsafgiften beregnes, så kigger SKAT på to parametre:
- Lønsummen for alle ansatte - det samlede beløb, som er blevet betalt i løn og løntillæg.
- Virksomhedens overskud
Hvordan beregnes lønsumsafgiften?
Der findes fire forskellige metoder til at beregne lønsumsafgiften:
- Foreninger, fonde, organisationer betaler lønsumsafgift af 6,37 pct. (2023) af lønsummen.
- Finansielle virksomheder betaler lønsumsafgift af 15,3 pct. (2023) af lønsummen.
- Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, betaler lønsumsafgift af 3,54 pct. (2023) af omsætningen af salg af aviser.
- Alle andre virksomheder betaler lønsumsafgift af 4,12 pct. (2023) af lønsummen/ skattemæssigt overskud eller underskud uden finansielle poster.
Den fjerde metode er den metode, som størstedelen af danske virksomheder skal følge. Det er faktisk ret simpelt at finde ud af, hvilken metode du skal bruge. Det står nemlig på dit registreringsbevis. Registreringsbeviset finder du på TastSelv Erhverv.
Ingen regler uden undtagelser - din virksomhed er undtaget fra at betale lønsumsafgift, hvis omsætningen ikke overstiger 80.000 danske kroner pr. år.
Der er altså to scenarier, som kan fritage virksomheden for lønsumsafgift:
- Virksomheden er momsfritaget pga. omsætningens størrelse (under 50.000 kr.) og skal ikke betale lønsumsafgift.
- Virksomheden sælger momsfritagede varer/ydelser, men har en omsætning under 80.000 kr. om året. I udgangspunktet skal virksomheder, som sælger momsfritagede varer/ ydelser betale lønsumsafgift. Men omsætningens størrelse kan altså fritage virksomheden for lønsumsafgiften.
Moms i Danmark og udlandet
Når du sælger en vare eller en ydelse på det danske marked, så rammer du ind i en momssats på 25 pct. Sagen er dog en helt anden, når du sælger varer eller ydelser til udenlandske virksomheder eller privatpersoner i EU. Som udgangspunkt er du fritaget fra at betale moms i Danmark, når du sælger noget til en køber i udlandet.
Momsreglerne for salg til udlandet er afgjort af varen/ydelsen og køberen - der skelnes mellem privatpersoner og virksomheder.
