Nationalbanken fungerer som bank for landets banker. Derved er Nationalbanken Danmarks centralbank. Denne sikrer, at alle overførsler imellem banker afvikles sikkert, både indenlands og til udenlandske pengeinstitutioner. Samtidig sørger Nationalbanken for, at landets sedler og mønter er af høj kvalitet, således de fremstår pålidelige. Derfor har Nationalbanken stor indflydelse på design af sedler og mønter.
Den Danske Nationalbanks opgaver og formål
Nationalbanken står for at “opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning”. Således fremstår den første paragraf i “Lov om Danmarks Nationalbank” fra 1936, og beskrivelsen gør sig stadig gældende. Nationalbanken står overordnet for at sikre stabile priser og holde inflationen lav, sikre betalinger og sørge for stabilitet i det finansielle system.
Danmarks Nationalbank garanterer sikre betalinger ved at sørge for at alle elektroniske betalinger afvikles sikkert, både ved betaling med kreditkort og bankoverførelser. Nationalbanken giver stabilitet i det finansielle system ved at sikre, at problemer i en bank ikke spreder sig til andre banker og resten af det finansielle system. Den finansielle stabilitet bliver løbende overvåget af Nationalbanken via analyser og vurderinger.
Hvem ejer Nationalbanken?
Nationalbanken er en selvejende og uafhængig institution. Det har den været siden banken blev etableret i 1818. At Nationalbanken er uafhængig betyder, at denne er uafhængig af staten, og kan regulere renter uden indblanding fra landets Folketing eller regering. Ved Nationalbankens oprettelse, fik denne også eneret på at udstede sedler, og dette varede ved under hele Frederik d. 6.s regeringsperiode.
Siden Euroen trådte i kraft, har Danmark været en del af ERM2(Exchange Rate Mechanism)-samarbejdet. Dette betyder at den danske krone højest må svinge med +/-2,25% over for euroen. Nationalbanken har sørget for at svinget har været langt mere snævert, og har kun haft et udsving på +/- 3 øre pr. Euro.
Få overblik over din økonomi
I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.