OIOUBL er et format, som har til formål at indeholde information om en given faktura. Det bruges primært, når en virksomhed ønsker at sende en faktura til en offentlig virksomhed. Det er imidlertid en videreudvikling af det ældre OIOXML format. ”OIO” står for Offentlig Information Online, og ”UBL” står for Universal Business Language.
Hvornår bruger man OIOUBL?
Formatet bliver primært brugt, når en virksomhed ønsker at sende en faktura afsted til en offentlig instans. Den pågældende faktura bliver først konverteret fra tekst til OIOUBL, hvorefter den sendes til NemHandelsregisteret, som sender den videre til kunden. For at kunden skal kunne modtage den konverterede faktura, skal de være registreret i NemHandelsregisteret og være tildelt et EAN-nummer.
OIOUBL er en tilpasning af det internationale Universal Business Language, UBL. Det besidder 15 dokumenttyper, som er skabt til at indeholde hele handelsprocessen fra fx ordre, faktura og kvittering. Fordelen ved at benytte OIOUBL formatet er, de muligheder det giver til virksomhederne. Det tillader en automatisering af virksomhedens elektroniske dokumenter, så der kan spares på eventuelle medarbejderressourcer.
De dokumenttyper som OIOUBL-formatet indeholder, benyttes af alle, selv små offentlige institutioner og mindre virksomheder.
Få overblik over din økonomi
I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.