Via en omsætningshastighed kan du se hvor effektiv din virksomheds drift er. Her er der tale om for eksempel aktivernes omsætningshastighed, varelagerets omsætningshastighed samt varedebitorernes omsætningshastighed. Tallet fortæller hvor hurtigt du får omsat for aktiver, varebeholdning og varedebitorer. På den måde er disse tal en god indikator på hvor godt det går i virksomheden, og hvor der skal strammes op.
Hvordan beregnes omsætningshastighed?
Omsætningshastighed beregnes forskelligt alt efter hvilken afdeling, der er tale om. Du beregner aktivernes omsætningshastighed ved at dividere virksomhedens nettoomsætning med den samlede værdi af virksomhedens aktiver. Når det kommer til varedebitorernes omsætningshastighed, beregner du den ved at dividere virksomhedens nettoomsætning med dens varedebitorer. For varebeholdningens omsætningshastighed, dividerer du virksomhedens vareforbrug med værdien af varebeholdningerne.
Du kan se udviklingen af dine aktiver, debitorer og lagerbeholdning ved at udregne disse nøgletal for hvert regnskabsår og sætte dem sammen i en graf. Det er en god ide at beregne nøgletal på samme tidspunkt hvert år, for at kunne følge væksten i din virksomhed og sikrer at den går i den rigtige retning.
Varedebitorernes omsætningshastighed
Med varedebitorernes omsætningshastighed, kan du se hvor ofte dine kunder betaler regninger hos dig. Det viser hvor god frekvens der er på forholdet mellem nye ordrer, modtagelse af varer samt betaling af varer. Det har både noget at gøre med hvor godt dit salg går, men også hvor hurtig du er til at producere og levere varen.
Varebeholdningers omsætningshastighed
Denne omsætningshastighed viser hvor mange gange virksomheden omsætter sit varelager på et år. Bevæger du dig i en branche med høj produktionsaktivitet, for eksempel detailbranchen, skal dette tal være så højt som muligt. Det viser at produkterne er hurtige til at komme ud til kunderne og skabe effektiv vækst. Det er omvendt ikke dårligt at have varer der ligger i restordre for længe, så længe de ikke hober sig op på lageret. Så forsøg at finde en balance, så du hverken har for få varer på lager ej heller alt for mange.
Aktivernes omsætningshastighed
Disse nøgletal viser hvor god virksomheden er til at skabe omsætning, ud fra den kapital, der er bundet i dine aktiver. Du opdager med disse nøgletal om du er hurtig til at få varerne fra varelager og ud til kunden, eller om varerne ligger længe på lager som aktiver. I nogle brancher er det altafgørende at aktivernes omsætningshastighed er høj. Det er for eksempel i forhold til varer der har en udløbsdato eller varer, som på sin vis går af mode. På den måde kan du nemlig direkte miste penge ved at have for mange aktiver.
Hvad er en god omsætningshastighed?
Omsætningshastighed kan variere meget alt efter hvilken branche man beskæftiger sig med. En virksomhed der beskæftiger sig med produktion af fødevarer, vil eksempelvis have en meget høj omsætningshastighed af aktiver, mens den vil være meget lav for en virksomhed, der beskæftiger sig med aktier. Derfor bør du sammenligne din omsætningshastighed med en relevant målsætning.
Få overblik over din økonomi
I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.