En opsigelse kræves enten af medarbejder eller overordnede, når en ansættelseskontrakt afsluttes. I den forbindelse er der flere regler, som det er vigtigt både ansatte og overordnede overholder. Det gælder både i forhold til dagpengeret, godtgørelse og eventuel erstatning. Vær opmærksom på, at reglerne for opsigelse hos funktionærer er anderledes end de, der er nævnt her.
Opsigelse af job eller medarbejder
Da en opsigelse skal kunne bevises, er der typisk krav om, at den er skriftlig. Helt officielt bør den afleveres i papirform med en kopi til dig selv, hvor den overordnede har skrevet under på at have modtaget opsigelsen. Hvis du sender opsigelsen per e-mail, skal du sikre dig, at den overordnede har set din opsigelse. En opsigelse over sms kan kun godtages, hvis den overordnede godtager sms som kommunikationsform.
Når du som ansat sender en opsigelse, er der ikke krav om en begrundelse, uanset hvor længe du har været i virksomheden. Som overordnede skal der dog være en saglig begrundelse, især hvis der er tale om noget, der vedrører den ansattes personlige arbejdsforhold og effektivitet. Ved egne forhold skal der også udsendes en skriftlig advarsel, så den ansatte har mulighed for at rette op på de utilfredsstillende forhold.
Der er strenge regler for at undgå forskelsbehandling i forhold til køn, race, alder og andre faktorer. Er der mistanke om forskelsbehandling, kan det igangsætte en større erstatningssag.
I tilfælde af længere sygdomsperiode er det muligt at opsige den ansatte. Dog må den ansatte ikke opsiges i første del af sygeperioden. Her har man 120 dages reglen at gå efter. Den betyder, at efter en sygemelding på 120 dage, kan den ansatte opsiges med en måneds varsel. Er man gravid eller på barsel er man dog undtaget af denne regel. Under barsel er man beskyttet og kan derfor ikke blive opsagt.
Hvor lang opsigelse har man?
Under normale omstændigheder skal man aflevere sin opsigelse mindst en måned før man fratræder. Man melder opsigelse til ophør ved næste måneds udgang. Det betyder, at man stadig arbejder resten af den måned opsigelsen bliver afleveret samt måneden efter.
Dog er der særlige regler både i forhold til den specifikke overenskomst på arbejdspladsen samt ansættelsesperioden. Hvis opsigelsen sker mens medarbejderen stadig er på prøvetid, kan man fratræde med dags varsel. Har man derimod været ansat i flere år, har både medarbejder og overordnede krav på op til 6 måneders opsigelse.
Det er meget vigtigt, at både ansatte og overordnede overholder opsigelsesperioden. Det kan have stor betydning for den ansattes dagpengeret. Det gælder også, hvis det er den overordnede, der ikke fastholder korrekt opsigelsesvarsel. I dette tilfælde kan man få karantæne for at acceptere kort opsigelsesvarsel. Derfor er det vigtigt at få fat i sin fagforening, så snart denne situation opstår.
Få overblik over din økonomi
I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.