Pantsætning er at stille sikkerhed for et lån ved at pantsætte værdier. Det kan være materielle og immaterielle aktiver f.eks. fast ejendom, aktiver i en virksomhed eller en virksomheds immaterielle rettigheder. Det pantsatte kan afleveres fysisk til långiver, eller der kan skrives et pantebrev.
Men hvornår kommer det pantsatte i spil?
Den part som har udstedt lånet, långiver, kan realisere det pantsatte ved misligholdelse af lånet. Måske har låntager ikke betalt afdragene, eller der er andre forhold omkring lånet som ikke er overholdt. I de tilfælde har långiver altså en økonomisk sikkerhed gennem det pantsatte aktiv.
Underpant vs håndpant
Der findes to metoder, når et aktiv skal pantsættes - underpant og håndpant.
Hvad er underpant?
Underpant giver låntager lov til at råde over værdigenstanden, og der underskrives et tinglyst pantebrev. Det er den mest anvendte metode, når et aktiv skal pantsættes.
Hvad er håndpant?
Ved håndpant afleveres værdigenstanden fysisk til långiver. Et klassisk eksempel, er, at man afleverer smykker eller andre værdier hos en pantelåner. Pantelåneren har altså det pantsatte i deres hænder og kan vælge at sælge værdigenstanden. Men værdigenstanden kan typisk også tilbagekøbes inden for en fastsat periode.
Hvad er virksomhedspant?
En virksomhed kan også opnå bedre lånevilkår ved at pantsætte virksomhedens aktiver. Når virksomheden optager et banklån eller får kredit hos en leverandør/ forretningspartner, så kan den stille sikkerhed for de lånte penge med forskellige typer aktiver.
Eksempler på aktiver, der kan pantsættes:
- Varelagre
- Immaterielle rettigheder (domænenavne m.m.)
- Driftsinventar og driftsmateriel
- Goodwill
- Kundetilgodehavender
Kravet for aktiverne er, at virksomheden ejer aktiverne. Aktiverne kan dog godt ændre sig løbende/ udskiftes løbende selv om det pantsættes. Det kan for eksempel være tilfældet, når varelagre pantsættes. Samtidig skal långiver kunne omsætte det til hårde kontanter. På den måde er långiver bedre sikret økonomisk, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet.
For at sikre sig, vil långiver (banken) altid lave en kreditvurdering af virksomheden. Her ser de på det større billede - ikke kun mulighederne for pant.
Hvilke fordele er der ved pant for låntager?
Låntager kan også få noget ud af aftalen om pantsætning. Det kan sågar være kravet for, at lånet overhovedet kan stiftes. Den sikkerhed, det giver långiver, kan også betyde mere favorable renter eller en længere tilbagebetalingsperiode/ mindre afdrag til låntager.
Med andre ord en långiver vil altid lave en risikovurdering, når et lån udstedes... En vurdering af hvor stor risikoen for misligholdelse af lånet er. Derfor afgør risikovurderingen lånevilkårene og kravene til den økonomiske sikkerhed i form af pant.
Eksempel på pantsætningens betydning for lånevilkårene:
De fleste kender forskellene på lånevilkårene, når man holder et forbrugslån op imod et realkreditlån...
Forbrugslån har en kortere tilbagebetalingsperiode og høje renter. Her har långiver ingen sikkerhed for tilbagebetalingen. Sikkerheden ligger primært i de høje renter.
Modsat vil et huskøb give banken sikkerhed gennem pant i fast ejendom - der skrives et ejerpantebrev. Derfor er lånevilkårene bedre for låntager.
I tilfælde af at banken må realisere det pantsatte, så vil de typisk sætte ejendommen på tvangsauktion. På den måde omdannes ejendommen til økonomiske midler, som kan dække noget af bankens tab.
