Rådighedsbeløbet er de penge, du har til forbrug efter dine faste udgifter er betalt.
Når du modtager løn fra din arbejdsgiver, så betaler du skat og arbejdsmarkedsbidrag. Du har nu det beløb som tikker ind på din konto - din udbetalte løn. Heraf vil en del af beløbet gå til dine faste udgifter. Efter de faste udgifter står du tilbage med dit rådighedsbeløb - de penge du har til variable udgifter.
Hvad er faste udgifter? Og hvad er variable udgifter?
Det er essentielt at have styr på, hvilke udgifter som er faste og variable, når du skal beregne dit rådighedsbeløb. Når du kender dine faste omkostninger, så har du mulighed for at budgettere dine variable omkostninger/ dit rådighedsbeløb.
I første omgang ser vi på de faste omkostninger. Det er de omkostninger, som kommer hver måned, kvartal eller år.
Eksempler på faste udgifter:
Bolig
Husleje/boliglån
Boligforening
Ejendomsskat
Vandafledning
Boligforbrug
Vand
Varme
El
Bygas
Løbende vedligehold
Vaskeri
Transport
Benzin/diesel
Ejerafgift og vægtafgift
Værksted og reparation
Billån
Offentlig transport
Tv/mobil/radio
Multimedielicens
Internet
Telefon
Tv-signal
Forsikring
Kontingent: A-kasse, fagforening
Indboforsikring
Ulykkesforsikring
Rejseforsikring
Bilforsikring/kasko/ansvarsforsikring
Børn
Dagpleje/vuggestue/børnehave/fritidshjem/klub
Lommepenge
Børneopsparing
Børnebidrag til barn hos anden forælder
Opsparing
Pensionsopsparing
Boligopsparing
Lån (renter og afdrag)
Forbrugslån
Kreditkort
Kassekredit
Diverse
Sundhed: Medicin, tandlæge mm.
Fritidsaktiviteter: Sport, fitness, foreninger mm.
Abonnementer: Tv, mobil, internet, streamingtjenester mm.
… Og så til de variable udgifter.
De variable udgifter er de udgifter som varierer fra måned til måned. Hver måned vil du have et rådighedsbeløb, som er de penge, der går til de variable udgifter.
Eksempler på variable udgifter:
Fornøjelser
Ferier
Biograf, museum, koncert mm.
Café, restaurant, diskotek mm.
Familieudflugter til eksempelvis Tivoli
Husholdning
Dagligvareindkøb
Take-away
Kantine
Personligt
Tøj
Personlig pleje
Diverse
Boligudstyr
Elektronik
Bøger og blade
Gaver
Med overblik over din økonomi bliver du ikke kun klogere på rådighedsbeløbet. Måske giver det anledning til at ændre på forholdet mellem faste og variable udgifter.
Lad os tage fat i et eksempel: Du vil gerne låne penge til et hus. Et lån hører til under dine faste omkostninger. Jo større lån, jo flere faste udgifter. Her kommer rådighedsbeløbet ind i billedet. Ved at reducere rådighedsbeløbet, kan du hver måned frigøre penge til større udgifter til lånet. Det handler om at allokere pengene til de udgiftsposter, som giver mest værdi. Vigtigst af alt, vær realistisk i forhold til dine prioriteter, og dit faktiske behov i forhold til rådighedsbeløbet.
Beregn dit rådighedsbeløb
Kort fortalt, så beregner du dit rådighedsbeløb ved at trække dine faste udgifter fra dine indtægter (efter skat).
Eksempel på beregning af dit rådighedsbeløb:
Der tikker 25.000 kr. ind på din konto om måneden. Dine faste udgifter er 10.000 kr. Nu laver du et simpelt plus-minus regnestykke…
25.000 kr. - 10.000 kr. = 15.000 kr. i rådighedsbeløb hver måned
Ret så simpelt. Det tunge arbejde ligger i at identificere dine fast udgifter og bugettere dine variable udgifter, så det løber rundt hver måned.
Og der er hjælp at hente…
Med en hurtig google-søgning kan du finde en rådighedsbeløbberegner. Det er en hjælp, fordi du blot udfylder rubrikkerne med udgiftskategorierne. På den måde, bliver du guidet igennem inddelingen af faste og variable udgifter. Samtidig kan det være en hjælp til at huske alle udgifterne.
Anbefalet rådighedsbeløb for enlige, samlevende par og familier
En sund økonomi er i følge finanstilsynet, at have følgende rådighedsbeløb…
Rådighedsbeløb enlige: 5.000 - 6.000 kr. hver måned
Rådighedsbeløb samlevende: 8.500 - 10.000 kr. hver måned
Rådighedsbeløb familier: + 2.500 kr. per barn
Der er ikke en anbefaling for størrelsen på rådighedsbeløbet for studerende. Men det ligger typisk på 3.000 kr. per måned.
Krav til rådighedsbeløbet ved boligkøb
I alle sammenhænge hvor du gerne vil låne penge i banken, kan du regne med, at de kigger på dit rådighedsbeløb.
Det er bankerne, som afgør, hvor stort et rådighedsbeløb de kræver ved et boliglån. Derfor varierer kravet også. Du kan regne med, at kravet ligger tæt på det rådighedsbeløb finanstilsynet anbefaler.
Det, bankerne primært tager udgangspunkt i, er, hvordan din økonomi har set ud de foregående år. Men de kigger også på din formue og din gældsfaktor. Gældsfaktoren viser, hvor mange gange du har lån ift. din årlige bruttoindkomst. Geografien kan også spille en rolle for bankernes krav. Personer i storbyer vil typisk opleve, at bankerne anbefaler et større rådighedsbeløb.
Hvis du vil kunne slå hurtigt til i en hushandel eller bare gerne vil være helt skarp på, hvor meget du faktisk kan købe for, så kan du få et boligkøberbevis (en forhåndsgodkendelse) hos banken. Det er som regel helt gratis.
