Resultatopgørelse - Hvad er en resultatopgørelse?

En resultatopgørelse viser henholdsvis de indtægter og omkostninger en virksomhed har haft det pågældende år.

Billy’s regnskabsprogram kan hjælpe dig med at lave din virksomheds resultatopgørelse. Prøv gratis Billy Regnskabsprogram.

Resultatopgørelsen er en del af en virksomheds årsregnskab, som fremgår af årsrapporten. En resultatopgørelse bruges til at illustrere, hvordan det økonomisk er gået i virksomheden i det pågældende år, ved at give et overblik over omsætning og omkostninger. Resultatet af resultatopgørelsen kan også kaldes for årets resultat. 

De fleste virksomheder vælger at deres årsregnskab løber fra d. 1 januar til d. 31 december, men nogle vælger også perioden fra d. 1 juli til d. 30 juni. 

Er der nogle krav til en resultatopgørelse?

Jf. årsregnskabsloven §23 skal en resultatopgørelse altid skal opstilles skematisk, hvilket betyder at der er visse krav til hvilken rækkefølge regnskabet skal opstilles i, samt hvilke betegnelser der skal bruges for de forskellige poster.

Du skal dog selv vælge, hvorvidt resultatopgørelsen skal være artsopdelt eller funktionsopdelt. Denne lov er til for at resultatopgørelsen er sammenlignelig og overskuelig.

Artsopdelt og funktionsopdelt resultatopgørelse

En resultatopgørelse kan opstilles på to måder, som er henholdsvis artsopdelt og funktionsopdelt. 

Artsopdelt resultatopgørelse

I en artsopdelt resultatopgørelse opstilles alle virksomhedens omkostninger ud fra deres art, som fx vareforbrug, andre eksterne omkostninger, personaleomkostninger og afskrivninger.

Denne form anvendes typisk af virksomheder der beskæftiger sig med handel eller service.

Herunder ses en liste af de faktorer der indgår i en artsopdelt resultatopgørelse:

Nettoomsætning

  • Vareforbrug

Bruttoomsætning

  • Andre eksterne omkostninger
  • Personaleomkostninger

Resultat før afskrivninger

  • Afskrivninger

Resultat af primær drift

  • Finansielle indtægter
  • Finansielle omkostninger

Resultat før skat

  • Skat af årets resultat

Årets resultat = X kr

Funktionsopdelt resultatopgørelse

I en funktionsopdelt resultatopgørelse opstilles virksomhedens omkostninger ud fra deres funktion, i henholdsvis produktionsomkostninger, salgsomkostninger, distributionsomkostninger og administrationsomkostninger.

Denne form anvendes oftest i produktionsvirksomheder.

Herunder ses en liste af de faktorer der indgår i en funktionsopdelt resultatopgørelse:

Nettoomsætning

  • Produktionsomkostninger

Bruttoresultat

  • Distributionsomkostninger
  • Administrationsomkostninger
  • Salgsomkostniger

Resultat før renter

  • Renteindtægter
  • Renteomkostninger

Resultat for ekstraordinære poster

  • Ekstraordinære indtægter
  • Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat = X kr

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage