En revisionsprotokol er et formelt dokument, som indeholder kritisable, mistænkelige eller andre økonomiske forhold der kræver ledelsens og bestyrelsens opmærksomhed.
Den er også kendt som en sladrehank, fordi den kulegraver virksomhedens økonomi og regnskabspraksis. Faktisk har den endnu et navn: revisionsprotokollat.
Revisionsprotokollen kan også ses som et kommunikationsværktøj. Revisoren bruger den til at kommunikere omkring virksomhedens økonomistyring, bogføring eller andre økonomiske emner. Oftest når årsregnskabet udarbejdes.
Eksempler på revisionsprotokollens indhold:
- Revisionens fremgangsmåde og omfang, samt en samlet konklusion.
- Er der forbehold eller supplerende oplysninger i revisorpåtegningen, så uddybes årsagerne i protokollen.
- Kommentarer til anvendt regnskabspraksis.
- Beskrivelse af væsentlige risici og usikkerheder fx usikkerhed om værdiansættelse af aktiver eller eventualforpligtelser.
- Betydningsfulde fejl.
- Usikkerhed omkring fremtidig drift (Det kan være grundet mangel på likviditet).
- Uenighed med ledelsen om et eller flere forhold.
- Og andre forhold, som er af ledelsesmæssig interesse.
Det er forskelligt, hvilket indhold der skal med i revisionsprotokollen. Det afhænger af, hvilke forhold i virksomhedens økonomi som kræver opmærksomhed.
Det skal ledelsen og bestyrelsen være OBS på i revisionsprotokollen
Når ledelsen og bestyrelsen gennemgår protokollen, så er der to afsnit som er værd at være særligt opmærksomme på. Det er: konklusionen og særlige forhold.
Konklusionen er vigtig, fordi revisoren oplyser, om der afgives en påtegning uden forbehold og krav om supplerende oplysninger.
Særlige forhold er et afsnit, som kan indeholde mange vigtige informationer af forskellig art. Det kan for eksempel være:
- Mangler i interne kontroller og risikoen for besvigelser.
- Risici og usikkerheder for en regnskabspost.
- Usikkerhed om virksomheden fortsatte drift.
- Forhold omkring regnskabspraksis.
Ud over fokus på de to afsnit kan ledelsen og bestyrelsen med fordel inddrage revisoren i gennemgangen af revisionsprotokollen. Revisoren kan nemlig uddybe afsnittene i protokollen og svare på spørgsmål.
Når revisionsprotokollen er grundigt gennemgået, så skal den underskrives. Krusedullen på sidste side er bestyrelsens formelle tilsagn om, at de har gennemgået protokollen.
Fire typer af revisionsprotokoller
Den mest kendte og mest omfattende revisionsprotokol er den, som laves i forbindelse med årsrapporten. Men revisoren kan udarbejde hele fire forskellige udgaver af revisionsprotokollatet. De kommer her:
- Tiltrædelsesprotokol
- Revisionsprotokol for revision i årets løb
- Revisionsprotokol for revision af årsrapport
- Fratrædelsesprotokol
Tiltrædelsesprotokollen laves ved revisorens tiltrædelse. Den beskriver ledelsens og revisorens opgaver og ansvar, når det kommer til revision og regnskabsaflæggelse. Den beskriver også hvordan revisoren løser opgaven.
Revisionsprotokollen for revision i årets løb laves, når der er udført revision i løbet af året. Det siger næsten sig selv. Men det er revisoren, som vurderer om der skal rapporteres til bestyrelsen og hvornår. Det kan for eksempel være gennemgang af interne kontroller eller uanmeldt beholdningseftersyn.
Revisionsprotokollen for revision af årsrapporten skal udarbejdes inden bestyrelsen skal godkende årsrapporten.
Den skal indeholde alle forhold, som har ledelsesmæssig interesse. Det kan for eksempel være:
- Forbehold i revisionspåtegningen.
- Revisionens fremgangsmåde og konklusion.
- Kommentarer og ændringer til regnskabspraksis
*Se flere eksempler øverst: ‘Eksempler på revisionsprotokollens indhold’
Hvis der er ikke-korrigerede fejl i regnskabet, og de er af bagatel karakter, så skal de stadig med i protokollen.
Revisoren skal også oplyse:
- om lovgivningens krav til habilitet og uafhængighed er overholdt.
- om alle anmodede oplysninger er modtaget.
- andre opgaver udført for kunden ud over den ordinære revision.
Det er i grove træk, hvad revisionsprotokollen skal indeholde i forbindelse med årsregnskabet.
Fratrædelsesprotokollen udarbejdes i de tilfælde, hvor revisoren fratræder før udløbet af en valgperiode. Det kan også være i tilfælde, hvor revisoren ikke ønsker genvalg. Det skal noteres i protokollen og gerne med en begrundelse.
Med de fire forskellige typer revisionsprotokoller på plads, skal vi nu se nærmere på hvilke virksomheder som skal lave en protokol...
Men skal alle virksomheder udarbejde en revisionsprotokol?
Nej. Det er faktisk ikke lovpligtigt for særligt mange virksomheder i Danmark.
Hvem skal så egentlig udarbejde en revisionsprotokol i følge lovgivningen?
Det er kun de større virksomheder med særlig offentlig interesse. PIE-virksomheder bliver de kaldt. Det er for eksempel børsnoterede virksomheder.
Førhen var hovedreglen, at hvis virksomheden ifølge lovgivningen skal fremvise et revideret regnskab, så er en revisionsprotokol aktuel. Den regel er afskaffet. Til gengæld skal virksomheder, som er forpligtet til at revidere regnskabet, følge de internationale standarder for rapportering fra revisoren til ledelsen.
Forvirrende? Ja lidt...
Det fungerer sådan: PIE-virksomheder skal følge de danske standarder for rapportering, fra revisoren til ledelsen, ved brug af en revisionsprotokol.
De virksomheder, som har pligt til at revidere regnskabet, skal følge de internationale standarder. Mange af de oplysninger, som kræves efter internationale standarder, er dog de samme som dem, du finder, i en revisionsprotokol. Derfor vælger mange at føre en revisionsprotokol alligevel.
Så sladrehanken, som revisionsprotokollen også kaldes, er stadig et værdifuldt værktøj for mange virksomheder.
Find en revisor til opgaven
Står du og mangler en revisor til revisionsprotokollen eller andre revisionsopgaver, så er der hjælp at hente...
De fleste regnskabsprogrammer har revisorer, som de samarbejder med. De giver dig en liste med revisorer, som du kan plukke fra. Når du har udvalgt dig en revisor, så er det tid til forhandling af prisen.
Prisforhandlingen kan du også få hjælp til. Der findes løsninger, hvor du kan modtage tilbud fra tre udvalgte revisorer.
Med hjælp fra dit regnskabsprogram og lignende virksomheder, får du et kvalitetsstempel og mindre researcharbejde.
