Et SE-nummer er en forkortelse af Stamregister over Erhvervsdrivende. Det er et nummer, som man tidligere brugte til at identificere virksomheder.
Styr din virksomheds økonomi og regnskab med Billy Regnskabsprogram.
Før CVR-nummeret kom til så brugte man et SE-nummer for at identificere virksomheder. Det er ikke længere så udbredt at bruge et SE-nummer, men det er kun i enkelte tilfælde, at det kommer i brug.
Det er ofte sådan, at hvis én virksomhed opererer indenfor flere forskellige brancher, så kan de have flere forskellige SE-numre. Der kommer altså til at være ét eller flere SE-numre under et og samme CVR-nummer.
Du kan ikke have et SE-nummer, uden at det er tilknyttet til et CVR-nummer. Et SE-nummer er desuden et nummer på 8 cifre.
Hvad er forskellen på et SE-nummer og et CVR-nummer?
Forskellen på et CVR-nummer og et SE-nummer er, at SE-nummereret blev introduceret tilbage i 1985, og det blev brugt indtil 1999 til at identificere virksomheder. Dengang blev det erstattet med CVR-nummeret, som man nu bruger til at identificere virksomheder i stedet for.
SE-nummer har altså fået en mindre betydning nu, end det havde i sin tid før 1999. Med det sagt er det ikke ubetydeligt for alle, der driver virksomhed. Hvis én virksomhed har flere forskellige brancher inden for virksomheden, kan det være en god ide at oprette et SE-nummer til hver branche. Det er ikke muligt at få tilknyttet mere end ét CVR-nummer til en virksomhed, men man kan godt have flere SE-numre til én virksomhed.
Hvordan skal man føre sit regnskab, hvis man har et SE-nummer?
Hver virksomhed, der har et SE-nummer, skal aflægge hvert sit regnskab. Det vil sige, at du skal lave et regnskab for din primære virksomhed (den med CVR-nummeret) og et regnskab for hver enkelt undervirksomhed, som har fået tildelt et SE-nummer. Selvom at SE-nummeret er knyttet til den primære virksomheds CVR-nummer hænger disse ikke sammen, når det kommer til regnskab. Derfor laver man adskilte regnskaber for hver enkelt virksomhed.
Hvordan får jeg et SE-nummer?
Hvis du ønsker at få tildelt et SE-nummer, skal du søge om det på Virk Indberet ved at logge ind med dit NemID. Det var også her, at du fik dit CVR-nummer.
Disse virksomhedsformer kan få tildelt et SE-nummer, hvis virksomheden er registreret:
- Personligt ejet mindre virksomhed
- Enkeltmandsvirksomhed
- Iværksætterselskab (kan ikke længere stiftes fra april 2021)
- Aktieselskab
- Anpartsselskab
- Interessentskab
Hvordan finder jeg mit SE-nummer?
Når du har registreret din virksomhed inde på Virksomhedsstyrelsens hjemmeside, så får du helt automatisk et CVR-nummer og SE-nummer. Det er altså også herinde, at du kan se, hvad dit SE-nummer er. Da du oprettede din virksomhed, fik du med høj sandsynlighed en bekræftelsesmail, hvor du også kan finde på CVR-nummer og SE-nummer.
Er SE-nummer det samme som P-nummer?
Nej, et SE-nummer og et P-nummer er ikke det samme. Det er sådan, at nogle virksomheder godt kan have flere forskellige produktioner under samme CVR-nummer. I sådan nogle tilfælde kan det være en god ide at oprette et P-nummer for hver produktionsenhed, der finder sted i virksomheden.
Et SE-nummer kan du i stedet for bruge, hvis du har forskellige aktiviteter i virksomheden. Så kan et SE-nummer blive brugt, når du skal lave forskellige regnskaber for de forskellige aktiviteter.