Skattefradrag - Hvad er skattefradrag?

Et skattefradrag er et beløb, der kan fratrækkes i personindkomsten, som medfører et højere rådighedsbeløb.

Vil du have hjælp med at holde overblik over økonomien i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis.

Skattefradrag er en betegnelse for de forskellige fradrag, som en person er berettiget til. 

Hvilke fradrag findes der?

Der findes en række fradrag, der kan trækkes fra din indkomst. Dette kan foregå på to måder, enten manuelt eller automatisk, alt efter hvilket fradrag der er tale om. Nogle af disse fradrag er: 

Personfradrag

Personfradrag er et fradrag, alle personer over 18 år er berettiget til, som fratrækkes din løn, inden du skal betale skat.

Beskæftigelsesfradrag

Beskæftigelsesfradrag er et fradrag til personer i beskæftigelse, der beregnes af SKAT. Beskæftigelsesfradraget ligger i 2023 på 10,65%, men kan ikke overstige 45.600. 

Kørselsfradrag / befordringsfradrag

Er et fradrag, der giver kompensation til personer, der har langt til arbejde. Hvis du har 24 kilometer eller derover til din arbejdsplads, er du berettiget til kørselsfradrag. Dette fradrag har til formål at fungere som en form for kompensation, for den længere distance til arbejdspladsen. 

Satserne for kørselsfradrag lyder i 2023 på 2,19 kr./km. pr. dag for en distance mellem 25 - 120 kilometer, og 1,10 kr. for dem der kører mere end 120 kilometer. 

Rentefradrag

Ligesom at der skal betales skat af en persons renteindtægter, er rentefradrag et fradrag for personer, der har renteudgifter, som f.eks. lån i et pengeinstitut.

Servicefradrag

Hvis du modtager serviceydelser, såsom vinduespudsning eller rengøring i hjemmet, kan du få fradrag for den løn, der er givet for serviceydelserne. Dette kaldes for servicefradrag.  

Beregning og indberetning af skattefradrag

Når det kommer til beregning af skattefradrag, vil nogle af dine fradrag blive beregnet automatisk, mens andre kræver at du selv skal beregne og indberette dem. Personfradrag og beskæftigelsesfradrag er nogle af de fradrag, der bliver beregnet og indberettet automatisk, men du skal selv beregne og indberette rentefradrag og kørselsfradrag. Dette kan du gøre via TastSelv på SKATs hjemmeside. 

Forekommer der en ændring i din økonomi grundet indkomst eller andet, skal du selv gå ind og tilpasse diverse skattefradrag i din forskudsopgørelse.   

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage