Startkapital er de penge, du skal skyde ind i virksomheden ved oprettelse af virksomheden. Kravene til størrelsen på startkapitalen (kapitalkravene) afhænger af virksomhedstypen.
Du kan starte din virksomhed for 2.495 kr. med Billys opstartspakke. Du får oprettet din virksomhed, en erhvervskonto, et regnskabsprogram, dit første årsregnskab og meget mere.
Når du stifter din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen (virksomhedsguiden.dk), så skelner de mellem enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder (PMV), interessentskaber (I/S), anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S) m.m. Der er færrest kapitalkrav til opstart af en enkeltmandsvirksomhed og størst kapitalkrav til et A/S selskab.
Kravene til startkapitalen spænder mellem 0 kr. og 400.000 kr. Startkapitalen kan være kontante midler og i nogle tilfælde aktiver (apportindskud).
Hvordan skaffer du startkapital til din nye virksomhed?
Startkapital kan være en udfordring at skaffe, fordi du typisk skal skaffe risikovillig kapital, især som iværksætter. Heldigvis er der mange forskellige muligheder for finansiering af din virksomhed.
Startkapital fra banken
Banken kan virke som det oplagte valg, og mange virksomheder skaffer deres startkapital i banken, men de har ofte en lavere risikovillighed.
Når du ansøger om et lån hos banken til din startkapital, så kan du med fordel ansøge om et lån hos flere banker. Et ‘nej’ hos én bank, kan sagtens være et ‘ja’ hos en anden bank. De mindre banker kan have en højere risikovillighed.
Når du ansøger om lån til opstart af virksomheden, så er forarbejdet afgørende. Du kan for eksempel forberede dig ved at lægge et realistisk budget. Der er også visse punkter, du skal have med i din forretningsplan, hvis du skal overbevise banken. En god beskrivelse af din forretningsidé og produktet/servicen, du vil sælge, er centralt. Samtidig skal du klæde banken på, så de får indblik i konkurrencen på markedet.
Startkapital fra crowdlending eller crowdfounding
Crowdlending (lån) eller crowdfunding (investeringer) er to nyere metoder til at skaffe kapital. Kapitalen kommer direkte fra forbrugerne som ved mange små lån eller investeringer i fællesskab muliggør, at virksomheden kan skaffe tilstrækkelig startkapital. Det foregår på en online markedsplads, hvor virksomhederne opretter deres forretningsplan og forbrugerne udvælger virksomheder, de ønsker at støtte økonomisk.
Startkapital fra fonde
Startkapital fra en fond begynder med research af relevante fonde. Der findes mange forskellige fonde, som oftest har udvalgte områder de ønsker at støtte f.eks. iværksættere, mindre virksomheder og innovativ produktudvikling. Kapitalen kan være i form af en donation eller et lån.
Når du som iværksætter skal skaffe startkapital fra en fond, så er Vækstfonden et oplagt sted at starte.
Renten ved lån fra en fond kan være høj, men det kan muligvis være det kapitalindskud, som gør det muligt at du overhovedet kan starte virksomheden.
Startkapital fra venture selskaber
Venture selskaber er en slags partnerskab med flere investorer. De har oftest en højere risikovillighed. Investorerne bidrager med egenkapital mod at blive medejere af virksomheden.
Startkapital fra Business Angels
Business Angels er etablerede forretningsfolk som ønsker at investere i din virksomhed mod at blive medejer i virksomheden. De får således del i din virksomheds overskud eller omsætning som afkast på deres investering.
Startkapital fra familie og venner
Familiemedlemmer og venner kan også være med til at rejse tilstrækkelig startkapital. Det kan også ske indirekte, hvis de bliver kautionist i banken.
Apportindskud eller kontante midler?
Apportindskud betyder, at selskabet kan finansiere startkapitalen (selskabskapitalen) ved at indskyde aktiver. Det er kun en mulighed for kapitalselskaber (ApS og A/S).
Aktiverne skal have relevans for virksomheden, og de må ikke bruges privat. Tilladte aktiver kan være en firmabil, software, inventar, diverse udstyr, industrimaskiner, værktøj m.m.
Kontante midler kan alle selskabstyper bruge til betaling af startkapitalen. Pengene kan være lånte, fra investorer, fra fonde, personlig formue m.m.
Uanset om du rejser startkapital i form af apportindskud eller kontante midler, så skal du leve op til et kapitalkrav. Kapitalkravet er kravet til størrelsen på startkapitalen, og det er bestemt af virksomhedstypen. Hvilken virksomhedstype du skal vælge afhænger ikke kun af kravene til startkapitalen. Der er for eksempel forskellige krav til regnskabet, samt hvordan du hæfter i tilfælde af konkurs.
Kapitalkrav til startkapital for enkeltmandsvirksomhed
Enkeltmandsvirksomheder skal ikke indskyde startkapital ved oprettelse af virksomheden. Der er således et kapitalkrav på nul kroner, når du vælger at oprette en enkeltmandsvirksomhed.
I en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt for gæld i virksomheden. Du hæfter således med din personlige formue, hvis virksomheden går konkurs.
Kapitalkrav til startkapital for ApS
Kapitalkravet for anpartsselskaber er 40.000 kr. Det er et krav, at startkapitalen bekræftes af en revisor, advokat eller banken. Du kan oprette ApS selskabet med en startkapital bestående af kontante midler og aktiver (apportindskud).
Du kan også indskyde værdien af en anden virksomhed. Hvis du for eksempel har en enkeltmandsvirksomhed, som du gerne vil ændre til et anpartsselskab, så kan værdien af enkeltmandsvirksomheden tælle med som startkapital. Det vil kræve en revisor, som skal udarbejde erklæringer om enkeltmandsvirksomhedens værdi.
Med et ApS selskab hæfter medejerne begrænset. Startkapitalen (selskabskapitalen) er det eneste ejerne hæfter for ved en konkurs dvs. 40.000 kr. Den begrænsede hæftelse i selskabet skyldes, at kreditorer og samarbejdspartnere kan vurdere virksomhedens økonomi ved hjælpe af anpartsselskabets offentliggjorte og lovpligtige årsregnskab.
Kapitalkrav til startkapital for A/S
Kravet til startkapitalen når du opretter et aktieselskab er 400.000 kr. Startkapitalen kan bestå af både kontante midler og aktiver (apportindskud).
Et ApS selskab kan omdannes til at A/S selskab. På den måde kan anpartsselskabet indgå som en værdi i startkapitalen.
I et aktieselskab er der flere medejere. De kaldes for aktionærer. Aktionærerne hæfter ikke for mere end de har skudt ind i virksomheden. Ligesom et ApS selskab så er A/S virksomheder forpligtet til at lave et årsregnskab. Der er dog højere krav til årsregnskabet for et A/S selskab end for et ApS selskab.
