Et udestående er det beløb, en kunde skylder en virksomhed for et produkt/ en ydelse - køber modtager varen før de betaler sælger.
I virksomhedens regnskab hører et udestående til under tilgodehavende aktiver i balancen.
Men hvor længe er et beløb et udestående? Og hvordan sikrer virksomheden, at de modtager betaling for et udestående?
Hvornår er et beløb et udestående?
Der er et udestående, så længe kunden ikke har betalt fakturaen. I det sekund virksomheden har modtaget pengene for de solgte vare eller ydelser, er der ikke længere et udestående.
Når der er sendt en faktura på et udestående, så får kunden også en betalingsfrist.
Det er standard, at en virksomhed har et udestående frem til betalingsfristen i den sendte faktura. Virksomheden fastsætter oftest en betalingsperiode med en frist på 30, 45 eller 60 dage.
Det er også kendt som køb på kredit - kunden modtager varen før de betaler fakturaen.
Hvordan sender du en faktura på et udestående beløb?
Første skridt mod at kunden betaler det skyldige beløb, er, at virksomheden sender en faktura.
Bonus info: En fakturaen er det samme som en regning - ét bilag med to navne. Fra sælgers perspektiv er det kaldt en faktura. Fra købers perspektiv er det kaldt en regning.
Når virksomheden sender en faktura, så der en række formelle krav til fakturaens indhold. Den skal nemlig indeholde mere end det skyldige beløb og en betalingsfrist ...
Hvad indeholder en faktura?
En faktura beskriver...
- Hvem køber/ debitor og sælger/ kreditor er med navn, adresse, CVR nummer m.m.
- Hvornår produktet eller ydelsen er solgt.
- Hvornår fakturaen er sendt til kunden.
- Hvilket produkt eller ydelse der er leveret
- Hvor mange produkter/ ydelser i antal
- Hvad prisen er for produkterne/ ydelserne.
- Hvor meget moms der er på købet.
- Hvor stort et beløb kunden i alt skylder.
- Hvornår betalingsfristen lyder.
Når kunden har betalt det fulde beløb inden for betalingsfristen, så er der ikke længere et udestående mellem kunden og virksomheden.
Men hvad gør du, hvis kunden ikke betaler til tiden?
Hvornår er det tid til at sende en rykker for et udestående?
Når kunden ikke har betalt fakturaen inden for betalingsfristen, så kan det betale sig at komme hurtigt ud af starthullet.
Det er betydeligt nemmere at få betaling på et udestående, når rykkeren kommer inden for kort tid. Det hjælper også på din virksomheds likviditet, at få tilgodehavende aktiver ind på kontoen.
… Men start med en venlig påmindelse til kunden.
Reagerer kunden ikke på din påmindelse om betaling af beløbet, så tøv ikke med at sende en rykker. Det øger sandsynligheden for regningen bliver betalt.
Læs med her og bliv klogere på hvordan du får et bedre cash flow med en rykkerprocedure.
Lad os også tage et kort kig på hvordan et udestående påvirker din virksomhedens økonomi...
Hvordan påvirker et udestående regnskabets balance og cash flow?
Når du får rettidig betaling for et udestående beløb, så gavner det din virksomheds økonomi.
Fakturaer betalt inden for betalingsfristen giver nemlig virksomheden et bedre cash flow (pengestrøms bevægelser).
Et positivt cash flow forbedrer virksomhedens evne til at foretage køb, betale løn og regninger. Det modsatte gælder for et negativt cash flow.
Et udestående figurerer under regnskabets balance som tilgodehavende aktiver.
Det er som sagt standard, at kunderne får en betalingsfrist på et udestående. Derfor vil der altid være tilgodehavende aktiver under balancen i regnskabet.
