Udskudt skat består af den uoverensstemmelse i skatten, der kan være mellem årsregnskabet og skatteregnskabet i en virksomhed.
Mangler du hjælp til regnskabet i din virksomhed? Så kan vi hjælpe dig. Prøv Billy gratis.
Udskudt skat opstår, hvis der er bruges forskellige rater til afskrivning i de to regnskaber. Det vil resultere i, at f.eks. et aktiv vil blive afskrevet med forskellige hastigheder, hvilket giver udskudt skat.
Hvordan opstår udskudt skat?
Det kan være, at en virksomhed køber et nyt aktiv, som f.eks. en maskine, som skal afskrives over fem år, hvilket typisk foregår linært. Det vil betyde, at aktivet skal afskrives med 20% hvert år, i forhold til den regnskabsmæssige del. I forhold til den skattemæssige del, afskrives aktivet dog med 25%, for at opnå det største mulige skattefradrag.
Bliver et aktiv afskrevet hurtigere i skatteregnskabet, end i det gør i årsregnskabet, betyder det at virksomhedens skattepligtige indkomst vil være mindre end den regnskabsmæssige indkomst. Omvendt vil det modsatte finde sted mod enden af aktivets levetid. Det betyder at skattebetalingen i første omgang vil blive mindre, men imod enden blive større, hvilket udgør den forskudte skat.
I forhold til tilbageførelse af den udskudte skat, anbefales det at tage en snak med en revisor.
Hvordan beregnes udskudt skat?
Den udskudte skat beregnes ud fra forskellen mellem den skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi. For at gøre dette, skal den nuværende trækprocent, som er 22%, benyttes. Hvis der er 200.000 kr. til forskel fra de to værdier, udgør den udskudte skat 22% af 200.000, hvilket er 44.000 kr..
Det er dog værd at være opmærksom på, at trækprocenten kan ændre sig fra tid til anden. Dette betyder at det kan forekomme, at den udskudte skat skal beregnes med forskellige trækprocenter, alt efter hvordan den ændre sig.
Udskudt skat i årsregnskabet
Den udskudte skat kan fremstå som enten et aktiv eller et passiv i årsregnskabet. Dette afgøres ved at se på, om den det er den regnskabsmæssige eller den skattemæssige værdi, der er størst. Står det sådan til, at det er den regnskabsmæssige værdi der er størst, skal beløbet ses som det beløb virksomheden skylder til skat.
Er det derimod den skattemæssige værdi der er størst, skal beløbet ses som et såkaldt skatteaktiv, hvilket betyder at beløbet kan bruges til at formindske virksomhedens skattepligt i fremtiden.
