Et underskud er når udgifterne er større end indtægterne, og virksomheden derfor taber penge. Det er meget normalt for en virksomhed at have underskud i opstartsfasen, men hvis det varer ved, kan det ende med at virksomheden begæres konkurs.
Vil du have styr på indtægter og udgifter på en nem og overskuelig måde? Prøv gratis Billy og få overblikket over din virksomheds økonomi.
Det er ikke kun virksomheder der kan have underskud, men også privatpersoner og den statslige betalingsbalance kan ende i en situation, hvor omkostningerne er større end omsætningen.
Hvordan beregner man et underskud?
Kort og godt beregner man et eventuelt underskud ved at trække alle virksomhedens omkostninger fra omsætningen. Med andre ord er det altså alle virksomhedens indtægter fratrukket udgifterne.
Man skelner mellem to forskellige typer omkostninger, henholdsvis variable omkostninger og kapacitetsomkostninger (også kaldet faste omkostninger). Det er vigtigt, at du har et overblik over virksomhedens indtægter og udgifter for at beregne underskuddet. Her kan du med fordel bruge et regnskabsprogram som Billy, hvor du hurtigt og nemt får et overblik over din virksomheds økonomi.
Hvordan kan underskud blive til overskud?
Det er meget normalt, at en virksomhed kan have underskud i nogle perioder, især i opstartsfasen. Et underskud er altså ikke nødvendigvis ensbetydende med, at en virksomhed må lukke og slukke. Det er dog vigtigt, at virksomheden ikke har et underskud i en længere periode, da det kan få konsekvenser for virksomhedens evne til at betale sine regninger og betale løn til sine medarbejdere.
Hvis du vil mindske underskuddet, er der to parametre du kan skrue på: mindske omkostningerne og øge omsætningen. Du kan eksempelvis øge omsætningen ved at forbedre din kundeservice eller gøre det nemmere for kunder at købe f.eks. gennem en webshop eller flere betalingsløsninger. Når du skal sænke omkostningerne, kan det være en god idé, at kigge på virksomhedens husleje, eller undersøge om du får nok, for de penge du bruger på annoncering.
Underskud i personlig ejet virksomhed
Hvis du får underskud i din virksomhed, er der stor forskel på, hvordan det håndteres, alt efter hvilken virksomhedstype du har. Hvis du har en personlig ejet virksomhed, hæfter du personligt. Det betyder, at du kan trække et eventuelt underskud i din virksomhed fra din personlige indkomst, når du har noteret det i oplysningsskemaet (tidligere udvidet selvangivelse). Effekten er, at du får et større fradrag, og derfor skal betale mindre i skat af din personlige indkomst. Går du konkurs med et personlig ejet selskab, hæfter du personligt for det samlede tab.
Underskud i selskab
Et eventuelt underskud i et selskab, skal håndteres anderledes end i en personlig ejet virksomhed. Hvis du har et aktieselskab eller et anpartsselskab, skal du overføre underskuddet til egenkapitalen, således at virksomhedens egenkapital mindskes. Herefter kan det modregnes det følgende års overskud.
Underskud på betalingsbalancen
Man kan også tale om underskud på landeplan, og her taler man typisk om underskud på betalingsbalancen og i de offentlige finanser. Underskud på betalingsbalancen er når landets import er højere end eksporten. Det er et tegn på at der strømmer flere penge ud af landet end ind i landet, hvilket kan være en indikator på en usund økoniske tilstand. Danmarks betalingsbalance bliver opgjort hvert år.