En virksomheds vareforbrug er værdien af de varer virksomheden har forbrugt til at skabe omsætning i en periode. Vareforbrug vedrører altså de omkostninger virksomheden har ved at producere varer eller ydelser.
Vareforbrug er en essentiel del af resultatsopgørelsen. I Billy kan du hurtigt og nemt se og downloade din resultatsopgørelse. Prøv Billy gratis.
I forbindelse med årsregnskabet skal virksomheder opgøre deres vareforbrug. Når vareforbruget opgøres, skal der kun tages højde for de varer der er blevet solgt, brugt eller på anden måde realiseret.
Hvordan opgøres vareforbrug?
Når du skal opgøre vareforbruget, skal du lægge alle omkostningerne der er brugt til at skabe omsætning sammen. Hvis du eksempelvis har indkøbt varer for 1000 kr. og solgt for 500 kr., vil dit vareforbrug altså være 500 kr., og de resterende 500 kr. vil være omsætningsaktiver. Omsætningsaktiver er aktiver, virksomheden forventer at have realiseret inden for et år.
Hvordan udregnes vareforbrug?
Når du skal udregne vareforbruget for din virksomhed findes der to forskellige metoder. De to metoder giver forskellige resultater, og det er derfor vigtigt at benytte den samme metode konsekvent for at undgå rod i tallene.
FIFO: FIFO er en forkortelse for first in first out. Virksomheder der benytter denne metode, udregner vareforbruget ud fra et princip om, at den første indkøbte enhed, er den første der bliver solgt.
LIFO: LIFO er en forkortelse for last in first out. Ved denne metode udregnes vareforbruget ud fra et princip om, at den sidste indkøbte enhed er den første der bliver solgt.
Hvad er vareforbrug i regnskabet?
Virksomhedens vareforbrug fremgår i resultatopgørelsen. Vareforbrug er en essentiel del af en virksomheds regnskab, da det fortæller hvor mange penge virksomheden har brugt på at producere varer eller ydelser i en periode. Vareforbruget bruges desuden til at finde virksomhedens bruttofortjeneste ved at trække vareforbruget fra omsætningen.