Er du ejer af en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, er virksomhedsordningen (VSO) en mulighed for dig.
Vil du have hjælp med at holde styr på økonomien i din virksomhed? Det kan vi hjælpe med. Prøv Billy gratis
For en selvstændig erhvervsdrivende er det smart at bruge denne form for beskatning, hvis forudsætningerne er der for din virksomhed. Det kræver, at du adskiller din personlige økonomi fra din virksomheds økonomi med hver deres bankkonti. VSO kan være svært at arbejde med, og det anbefales at du får professionel hjælp af en revisor eller bogholder til dette.
Fordele ved virksomhedsordningen
Virksomhedsordningen giver adgang til et par værdifulde fordele. VSO åbner en dør til et større fradrag for virksomhedens renter, end de andre beskatningsmodeller gør. Du får mulighed for at opspare penge fra dit overskud med lav beskatning, og alle virksomhedens renter kan trækkes fra i virksomhedens overskud før skatten udregnes.
VSO er oplagt for en personligt ejet virksomhed, hvor man har en stor kassekredit, eller generelt i nystartede virksomheder, som har brug for penge til at reinvestere i dem selv.
VSO giver derfor mulighed for at spare penge op, som kan bruges til erhvervelse af nødvendige varelagre eller aktiver, der er lavere beskattet. Yderligere kan virksomhedsordningen bruges til at undgå at skulle betale topskat ved at udbetale beløb til sig selv, der ligger lige under topskattegrænsen og beholde resten i virksomheden.
Eksempel på virksomhedsordningen
Tømrer Thomas ejer en enkeltmandsvirksomhed, der i regnskabsåret 2022 havde et overskud på 500.000 kr. før skat. Tømrer Thomas udbetaler 300.000 kr. Altså 60 % af overskuddet til sig selv, og lader de sidste 40 % af virksomhedens overskud stå i virksomheden.
Tømrer Thomas skal betale fuld personskat af de 3000.000 kr. som han udbetalte til sig selv, men fordi han er med virksomhedsordningen, så skal han kun betale 22 % i selskabsskat af de 200.000 kr. der forbliver i virksomheden.
Hvis Tømrer Thomas ikke havde været med i virksomhedsordningen, så skulle han betale fuld personskat af overskuddet i virksomheden, altså de 200.000 kr. Dette er fordi i personligt ejede virksomheder bliver overskuddet beskattet personligt, endvidere fordi at ejeren og virksomheden juridisk set er den samme enhed.
Krav til virksomhedsordningen
Når du er under virksomhedsordningen, skelnes der mellem penge, der investeres i virksomheden i form af opsparing, og privatforbrug. Virksomhedsordningen bruges ikke til optimering af beskatning af kapital, der trækkes ud af virksomheden til privatforbrug. Herved er der en række krav til bogholderi og revision under virksomhedsordningen.