- 1. Det er trygt for begge parter
- 2. Du får en brugbar bedømmelse af din idé
- 3. Crowdfunding er nemt
- 4. Dit brand bliver styrket og kendt af flere
- 5. Iværksættermiljøet bliver styrket af crowdfunding
- Det skal du være opmærksom på, når du går uden om banken
dette indlæg fortæller Martin Rubæk fra Samlino.dk om fem årsager til, at crowdfunding fungerer for flere og flere danskere, når de gerne vil starte deres egen virksomhed.
Går du rundt med en iværksætterdrøm i maven, kan det måske betale sig at overveje alternative finansieringsmuligheder i stedet for at gå til banken. For mange kan det være både besværligt og svært at få et lån i banken, da man ofte skal igennem flere låneprocedurer. Derudover skal man ofte også selv stille med en betragtelig sum for overhovedet at komme i betragtning til et lån. Derfor kommer her et indblik i, hvorfor nogle iværksættere i højere grad benytter sig af crowdfunding.
1. Det er trygt for begge parter
Crowdlending går i alt sin enkelthed ud på, at en gruppe af private og professionelle investorer går sammen om at give et lån til netop din virksomhed. Og investorerne behøver ikke nødvendigvis at risikere svimlende beløb, fordi de er mange om at dele risikoen ved låne ud.
De fleste crowdfunding-kampagner har heller ikke nogen nedre beløbsgrænse for, hvor meget eller lidt en investor skal lægge. Det vil sige, at investorerne selv vælger, om de vil donere 10 kroner eller flere tusinde kroner.
Derimod sætter du som indsamler et mål for slutbeløbet og en dato, hvor det endelig beløb skal være indsamlet. Hvis kampagnen ikke formår at indsamle det fulde beløb inden fristen, betales alle de indsamlede penge tilbage til investorerne. På den måde er der ingen risiko for at tabe penge på et fejlslagent projekt.
2. Du får en brugbar bedømmelse af din idé
Dit projekt eller din idé bliver bedømt af de mange investorer, der vælger at støtte eller ikke at støtte. Du slipper samtidig for risikoen for at skulle stå til ansvar overfor banken, når du har brugt dit banklån på et fejlslagent projekt.
Hvis din crowdfunding-kampagne derimod indsamler mange- eller store beløb, er det ofte en indikator på, at du også kan forvente støtte og interesse i fremtiden. På den måde bliver din gode idé valideret, og du får et indtryk af, om den kan finde fodfæste i markedet.
3. Crowdfunding er nemt
Det er ganske simpelt at komme i gang med at låne penge via crowdfunding. Der er ingen krav om en detaljeret forretningsplan for at starte en kampagne, men det kan helt sikkert hjælpe på chancen for, at investorer vil donere deres hårdt optjente kapital til dit projekt.
På den anden side er det blevet sværere at optage lån i banken, og mange iværksættere oplever, at de skal tigge og bede og ofre selvbestemmelse for at få lov at låne penge i banken. De store institutioner har ofte så meget magt, at de kan aflive dit projekt, inden det er blevet sat i gang. Vil du undgå at miste motivationen, inden du er kommet i gang, kan crowdfunding derfor være et godt alternativ.
4. Dit brand bliver styrket og kendt af flere
Når du har oprettet en kampagne, er det nemt at dele på sociale medier og andre netværk. På den måde kan du hurtigt skabe en masse opmærksomhed og kendskab til dit projekt.
De forskellige crowdfunding-platforme opkræver en lille procentdel af det indsamlede beløb, men det kan ofte være det værd i forhold til den brandværdi og feedback, der følger med en succesfuld kampagneindsamling. I Danmark har blandt andet designeren Nicholas Nybro fået medieopmærksomhed i forbindelse med crowdfunding-succes.
5. Iværksættermiljøet bliver styrket af crowdfunding
Puljen af investorer bliver kraftigt udvidet, og det bliver nemmere for investorer og iværksættere at finde hinanden. På den måde bliver der også søsat flere opfindsomme projekter, og flere kreative idéer og innovative initiativer kommer flere mennesker til gode. Crowdfunding er på den måde med til at øge potentialet i iværksætteri.
Det skal du være opmærksom på, når du går uden om banken
Hvis du benytter dig af crowdfunding, skal du altid holde dig ekstra opdateret på regler for skat og moms, da du ellers kan komme ud for ubehagelige overraskelser. Det er også vigtig at være opmærksom på forpligtelser i forhold til crowdfunding-platformen og bidragsydere.
Hvis du har fået et nej fra banken i første omgang, kan det også være en rigtig god idé at forstå årsagen hertil.
Sørg altid for at have et realistisk budget og en redegørelse for den daglige drift af din virksomhed. Det hjælper dig nemlig også, når du skal lande et crowdfunding-lån.