- Hvilke krav skal jeg opfylde for at søge kompensation?
- Hvor meget kan jeg få i kompensation?
- Hvad skal jeg have klar inden, jeg søger?
- Sådan søger du kompensation for indkomsttab
Den tidligere kompensationsordning for freelancere med B-indkomst er blevet udvidet således, at freelancere med både A- og B-indkomst også kan søge om kompensation for indkomsttab som følge af covid-19.
Det vil sige, at hvis du er freelancer med en primær indtægtskilde (A-indkomst) fra f.eks. et fast arbejde, men samtidig også har en B-indkomst fra eksempelvis din egen virksomhed, så kan du nu søge om kompensation for dit samlede indkomsttab.
Det er muligt at søge om kompensation for disse perioder:
- Fra 9. marts 2020 til og med 8. juni eller 8. juli 2020 (ansøgningsfrist 31. august 2020)'
- Fra 9. juli 2020 til og med 8. august 2020 (ansøgningsfrist 30. september 2020)'
Hvilke krav skal jeg opfylde for at søge kompensation?
Du kan først søge om kompensation for dit indkomsttab, hvis du opfylder følgende krav:
- Du skal have faste arbejdssteder i Danmark
- Du forventer et samlet tab i A- og B-indkomst og anden indkomst på minimum 30% som følge af covid-19.
Anden indkomst er den indkomst, som ikke indgår i hverken din A- eller B-indkomst. Det kan eksempelvis være alt fra biblioteksafgift, honorar for medlemskaber eller pensionsindbetalinger. - Du skal have haft en gennemsnitsindkomst på minimum 10.000 kr. om måneden før covid-19, hvoraf mindst 5.000 kr. om måneden skal være B-indkomst og højst 20.000 kr. om måneden må være A-indkomst.
- Hvis du har en selvstændig virksomhed, er det tilladt også at medregne udtrukket overskud i de 10.000 kr.
- Du har højest haft en beskæftigelsesgrad knyttet til din A-indkomst på 55% (20,35 timer om ugen).
- Dit indkomsttab må ikke være selvforskyldt.
- Din samlede indkomst for 2020 må ikke overstige 800.000 kr.
- Du må ikke modtage supplerende dagpenge, være dagpengeberettiget eller modtage offentlige ydelser.
Hvor meget kan jeg få i kompensation?
Opfylder du ovenstående krav, er det muligt at få kompensation for op til 90% af dit forventede indkomsttab. Dog må det højest være 20.000 kr. om måneden.
Hvad skal jeg have klar inden, jeg søger?
Inden du søger kompensationen, er det vigtigt, at du har nedenstående oplysninger klar:
- Dit navn og CPR-nummer.
- Kontaktoplysninger (navn, telefonnummer og e-mail).
- Forventet A- og B-indkomst i kompensationsperioden.
- Din realiserede A- og B-indkomst for 2019.
- Din realiserede A- og B-indkomst for referenceperioden.
- Anden skattepligtig indkomst, som indgår i de 10.000 kr.
- Din årsopgørelse fra 2019 eller et udtræk fra din eIndkomst i 2019.
Sådan søger du kompensation for indkomsttab
Når du har dine oplysninger klar, skal du søge kompensationen med dit NemID på Erhvervsstyrelsens indberetningsportal.
Erhvervsstyrelsen vil behandle din ansøgning hurtigst muligt, men det kan ikke siges, hvor længe behandlingstiden vil være. Du skal derfor være forberedt på, at du ikke vil få pengene udbetalt med det samme.
Når din ansøgning er godkendt, vil du få hele beløbet udbetalt på én gang på din NemKonto.