Få ro i både økonomi og mave med gratis likviditetsbudget skabelon

Forfatter:Nanna Bredberg
Dato:8. august 2024
Læsetid:4 minutter


Som du måske efterhånden er bekendt med, så kan det være en udfordring at få det fulde overblik over indtægter og udgifter i din virksomhed. Det bliver ikke nemmere af at indtægterne ikke kommer ind i en jævn strøm, og dermed ikke altid går hånd i hånd med, hvornår dine udgifter skal betales.

Et likviditetsbudget hjælper dig med at sikre din virksomhed en sund økonomi, og selvom det kan virke lidt skræmmende at kaste sig ud i, så kan det meget vel være lige nøjagtig det, som der skal til, for at give dig ro i både din økonomi og i din mave.

Bliv klogere på, hvad et likviditetsbudget er, hvad det indeholder og hvordan du trygt kan kaste dig ud i at lægge et for din virksomhed med vores gratis likviditetsbudget skabelon.

Hvad er et likviditetsbudget?

Et likviditetsbudget giver dig et indblik i din virksomheds månedlige udgifter og indtægter. Eftersom disse ikke er konstante over tid, så giver budgettet et rigtig godt overblik over, hvordan du som virksomhed kan forberede dig til tider, som kræver at du har lidt på kistebunden. Du sikrer dermed bedre din virksomhed i at kunne betale regninger, også selvom indtægterne i en periode kan være lavere.

Likviditetsbudgettet kræver en stor indsigt i din virksomheds økonomi og kan hurtigt blive avanceret, ikke mindst hvis økonomi og regnskab ikke er din stærke side. Det er med andre ord, derfor ikke det første, som du skal kaste dig over, når du skal blive klogere på din virksomheds økonomi. Her gælder det i første omgang at få styr på dit etableringsbudget og dernæst driftsbudget.

Download gratis likviditetsbudget skabelon her.

Hvad skal et likviditetsbudget indeholde?

Et likviditetsbudget adskiller sig fra andre typer af budgetter, i og med, at det viser et mere detaljeret indblik i din økonomi for hver måned. Det viser helt nøjagtigt, hvor mange penge du har på din konto i starten af måneden, hvilke indtægter og udgifter du har i løbet af måneden, og til sidst, hvor mange penge du har tilbage når måneden når til vejs ende.

Du kan dermed bedre følge din likviditet, og hvordan den går op og ned i løbet af året. På den måde kan du bedre forberede dig på og forhindre at du kommer i likviditetsproblemer. For at forhindre netop dette kan du vælge at ansøge om et erhvervslån eller kigge nærmere på dine udgifter. For at sænke dine udgifter i en given periode kan du for eksempel søge om længere kredittid hos leverandører, tilbyde kortere kredittid for dine egne kunder, eller undersøge muligheden for at rykke udgifter frem til måneder med højere likviditet.

Hvorfor og hvornår er et likviditetsbudget relevant for dig?

Et likviditetsbudget kan være et vigtigt redskab, også for SMV’er, da det giver dig et bedre fundament for at holde styr på din økonomi og kunne betale dine regninger til tiden. Det kan simpelthen være ret afgørende for din virksomheds eksistens, om ikke andet på sigt. Derudover giver det ikke mindst ro i maven og en tro på fremtiden, at du ikke skal bekymre dig om rod i din økonomi.

Det kan altså være gavnligt for de fleste virksomheder at lægge et likviditetsbudget, men du skal også overveje, hvor du er på din virksomheds rejse. Er du i opstartsfasen eller etableringsfasen, så er det sandsynligvis ikke tiden endnu. Er du derimod allerede etableret og kan se i dit regnskab, at indtægter og udgifter varierer måned for måned, så kan det være en rigtig god beslutning, og et godt værktøj at læne sig op ad.

Få hjælp til at lægge dit likviditetsbudget – find den rette revisor for dig

Har du allerede lagt et etableringsbudget og driftsbudget? Hvis ja, så har du et rigtig godt udgangspunkt for at lægge et likviditetsbudget. Er du ovenikøbet meget indsat i din virksomheds økonomi og regnskab, så kan det være at du skal kaste dig ud i at lægge jeres likviditetsbudget. Herunder kan du få et par gode råd, for at komme godt fra start:

  • Få styr på dine tal – læg dit driftsbudget (download driftsbudget skabelon her)
  • Bliv bekendt med likviditetsbudgettet – brug et rammeværk (download likviditetsbudget skabelon her)
  • Baseret på dit likviditetsbudget kan du beregne din likviditetsgrad
  • Endeligt, kan du udregne din likviditetsreserve (kassebeholdning + indestående i banken + disponibel kassekredit = likviditetsreserve)

Kom godt fra start download gratis likviditetsbudget skabelon her.

Er et likviditetsbudget alligevel en for stor mundfuld for dig, eller vil du gerne være sikker på at du kommer godt og korrekt i mål, så kan det også være en god mulighed at hive fat i en revisor. Billy kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige revisor, så du kan få ro i maven.

  • Gratis budgetskabelon – få overblik over din virksomheds økonomi
  • Kom godt i gang med dit driftsbudget - hent gratis skabelon
  • Grundlæggende regnskabsføring - 3 emner du skal forstå