Nyhed Billy bliver til Billy by Shine. Billy går en ny og lys fremtid i møde, nu under navnet Billy by Shine. Læs mere her.

×

10 gode råd til dig, der vil være iværksætter 

Forfatter:Christian Wintcentsen
Udgivet:15. december 2021
Opdateret:1. december 2025
Læsetid:1 minut

Forestil dig et arbejdsliv med dig selv i chefstolen. Hvor ideerne og eksekveringen udspringer fra din egen hånd, og du hver dag møder ind i en biks, du selv har banket op fra bunden. 

Er det det sidste, du tænker på, når du lukker øjnene om aftenen – og det første, der fylder i dit hoved om morgenen? Så er det måske på tide at springe ud som iværksætter.  

Har du også idéen og gåpåmodet på plads, er du allerede langt. Men hvordan bliver man iværksætter, og hvad er særligt vigtigt i opstartsfasen? Vi giver dig 10 gode råd, så du kan få opfyldt din drøm om at blive en succesfuld iværksætter.  

Billy er regnskabsprogrammet for iværksættere

Billy er skræddersyet til selvstændige samt små og mellemstore virksomheder. Send professionelle fakturaer, bogfør regninger og afregn moms med få klik.

6. Søg støtte og vejledning 

I forlængelse af punkt fem kan det give pote at søge støtte skræddersyet til iværksættere. 

Rigtig mange har været i dine sko, og det er dumt ikke at trække på deres erfaringer. Lyt til deres historier og tag ved lære af det, de har lært i processen. Det gælder både professionelle iværksætternetværk online og kommunale væksthuse rundt omkring i landet. 

Kommunale tilbud er ikke økonomisk støtte, men derimod hjælp i form af kurser, foredrag og workshops. Hvis du ønsker at søge økonomiske midler til opstarten, findes der forskellige gratis muligheder - herunder fonde og legater. 

Eksempler på fonde, der støtter iværksættere og startups:

  • Vækstfonden 
  • Otto Bruuns Fond
  • Innovationsfonden
  • Fonden for Entreprenørskab
  • Markedsmodningsfonden
  • Heyfunding 

7. Skattestyrelsen er faktisk din skat 

Og hvis du ikke tænker det, så begynd på det allerede nu. For det er meget bedre at spille på hold med Skattestyrelsen end omvendt. 

Se det som din fornemmeste opgave at blive knivskarp på alt, hvad der har med skat at gøre. Benyt Skattestyrelsens egen hjemmeside til at blive fortrolig med processerne. Så er du sikker på aldrig at få et unødvendigt skattesmæk, som i værste fald kan sænke din nystartede forretning. 

8. Gør opmærksom på dig selv 

Hvis du har siddet i din kælder i årevis og brygget på en idé – og den pludselig bliver skubbet ud i verden, kan det virke angstprovokerende at påkalde sig opmærksomhed. 

Det er dog alfa og omega i dag, at du benytter dig af diverse sociale platforme for at få succes. Afhængigt af hvad dit produkt eller ydelse består af, er der et hav af muligheder. 

Et andet sted at sætte ind i forhold til opmærksomhed og trafik er SEO-optimering. Sørg for at søgemaskineoptimere din hjemmeside, så du er sikker på at blive fundet af relevante kunder på Google.  

9. Sæt dig ind i moms 

Bare ordet moms kan få mange til at vende mundvigene nedad. Men præcis som med skat er det en god idé at forvandle en sur pligt til en god udfordring. 

Sug til dig af alle vigtige informationer omkring moms, så du ikke ender i en økonomisk klemme. Læs eksempelvis mere om moms her. 

Her får du tre hurtige fif til moms: 

  1. Bliv momsregistreret, hvis du har en forventning om at tjene mere end 50.000 årligt. 
  2. Hvornår du skal indberette moms, afhænger af din virksomheds omsætning.
  3. Nystartede virksomheder skal indberette moms hvert kvartal det første halvandet år. 

10. Giv en luns af dig selv 

Meget peger i retning af, at kunder i dag higer efter en personlig vinkel i markedsføringen. 

Med andre ord: Brug dig selv i markedsføringen, uden det bliver for privat. Vis dit ansigt på de sociale medier og sæt dig selv i spil, når du kommunikerer til dine kunder. Det er ofte ikke virksomheden, som står tilbage i kundernes bevidsthed, men derimod mennesket bag. 

Brug storytelling, hvilket i bund og grund handler om at skille sig ud fra konkurrenterne gennem unik historiefortælling – overvej nøje, hvad netop din virksomheds DNA er.  

Det at drive virksomhed, og en succesfuld en af slagsen, kalder på både hjerne og hjerte. Hvis du kan kombinere det kølige overblik og de benhårde beslutninger med en stor portion arbejdsglæde og stolthed over dit produkt – så skal kunderne nok stille sig i kø. 

Held og lykke med din begyndende færd som iværksætter!

  • Sådan bliver du selvstændig konsulent – Trin for trin: Trin 3
  • Sådan bliver du selvstændig konsulent – Trin for trin: Trin 2
  • Sådan bliver du selvstændig konsulent – Trin for trin: Trin 1
  • Få overblik over din økonomi

    I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

    Prøv Billy gratis i 30 dage