Nyhed Billy bliver til Billy by Shine. Billy går en ny og lys fremtid i møde, nu under navnet Billy by Shine. Læs mere her.

×

Opfylder din faktura kravene til indhold?

Forfatter:Revisor Kasper Rabing Christensen
Udgivet:9. september 2014
Opdateret:1. december 2025
Læsetid:1 minut

Fakturaer og kvitteringer

Når du har solgt en vare eller tjenesteydelse til en kunde, udsteder du en faktura, som er din indtægt i din virksomhed. Har du selv købt en vare eller tjenesteydelse, vil du modtage en faktura, som du skal betale – i Billy kaldes det for en regning, da det er en udgift i din virksomhed. Hvis du køber varer i et supermarked, får du en kvittering, som også kaldes en regning i regnskabsprogrammet, fordi det også er en udgift. Grænsen for hvornår en køber kan nøjes med en kassebon eller forenklet kvittering som dokumentation for sit momsfradrag er kr. 3.000 inkl. moms. Det betyder i praksis, at hvis du køber over det beløb, skal du bede om en faktura. Der er forskel på en faktura og en kvittering, og der er forskellige kriterier, der skal være opfyldt, for at der er tale om en gyldig faktura. I dette blogindlæg forklarer jeg, hvad en faktura skal indeholde, så du sikrer dig, at du kan modregne udgiften i din virksomhed og at de fakturaer, som du sender overholder reglerne. I Billy overholder fakturaer automatisk alle regler, hvis du blot indtaster de informationer, som du bliver bedt om.

Send fejlfri fakturaer med Billy

Send fakturaer med Danmarks nemmeste regnskabsprogram. Opret kundetilbud, abonnementer og nye kontakter med Billys fakturaservice.

  • Send din første faktura med få klik
  • Få betaling med det samme på bl.a. kreditkort og MobilePay
  • Opret unikke tilbud og abonnementer til dine kunder

Andre regler for fakturaer

Der er andre dokumenter, der ses som en faktura, selv om de ikke opfylder kravene for en faktura. Ethvert dokument eller meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura. Dette kan eksempelvis være en rykker, hvor du henviser til en faktura, som ikke er betalt.

Skulle der være nogle af varerne eller ydelserne på fakturaen, der ikke er afgifter på, skal det tydeligt fremgå af fakturaen, hvilke varer eller ydelser der er afgifter på, og hvilke der ikke er. Det gælder fx hvis du køber frimærker og en papkasse på posthuset – her kan du se, at der ikke er afgift på frimærker, mens der er lagt 25% moms på papkassen.

Står du i den situation, at du er ved at lave en handel med en anden virksomhed, og det er aftalt, at den ene af parterne betaler med tilsvarende varer eller ydelser, behøver begge virksomheder ikke udstede en faktura. Det er i orden, at kun den ene virksomhed udsteder en faktura. Der gælder dog yderligere krav om, at begge virksomheders registreringsnummer (CVR-nr.) skal anføres på fakturaen, og der skal anføres art, omfang og pris for de varer eller ydelser, der bliver modtaget i bytte. Det kunne fx være, at du leverer en hjemmeside til 5.000 kr. og som betaling modtager du sodavand for 5.000 kr. Her kan den ene af jer nøjes med at udstede en faktura, hvor totalbeløbet er 0 kr.

Prøv Billys fakturaservice

Denne artikel er skrevet af

Kasper Rabing Christensen, Beierholm – København

Beierholm dækker alle kompetenceområder inden for regnskab og revision. Vi rådgiver blandt andre praktiserende læger, tandlæger, små og mellemstore virksomheder og foreninger i moms- og skattespørgsmål og generel drift af forretningen.

Beierholm er for alle. Vi hjælper iværksættere såvel som etablerede personlige virksomheder og selskaber under mottoet, at ”ingen kunde er for lille og ingen vokser sig for stor”. Med vores faglighed og en uformel omgangstone stræber vi efter at gøre hverdagen nemmere for vores kunder.

  • Mere gennemsigtige alternativer til Uniconta
  • Top 5 bedste regnskabsprogrammer til Webshops i 2025
  • Bedste regnskabsprogram til håndværksvirksomheder i 2025
  • Få overblik over din økonomi

    I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

    Prøv Billy gratis i 30 dage