Sådan genåbner du den 6. april

Dato:30. marts 2021
Læsetid:5 minutter

Endeligt rykker det på sig, og liberale erhverv i hele landet kan se frem til at genåbne tirsdag den 6. april. 

Derfor har vi samlet et kort overblik over, alt du skal vide, hvis du genåbner efter påske.

Du får svar på:

  • Hvem kan genåbne den 6. april?
  • Hvad er retningslinjerne?
  • Hvad er et coronapas, og hvordan fungerer det?

Hvem kan åbne den 6. april?

Tvangslukning af serviceerhverv med tæt fysisk kundekontakt (under 2 meter) ophæves den 6. april. 

Helt konkret betyder det, at bl.a. frisører, tatovører, køreskoler og kosmetologer kan åbne op igen efter påskeferien. 

Du skal dog sørge for, at din virksomhed lever op til regeringens retningslinjer for genåbning. Det vil sige mundbind, håndsprit, grundig rengøring og god afstand er fortsat et krav. 

Derudover er der som noget nyt indført coronapas, hvilket vi vender tilbage til lige om lidt. 

Hvad er retningslinjerne for genåbning?

Når du genåbner, er det dit ansvar at sikre, at din virksomhed lever op til regeringens retningslinjer for smitteforebyggelse, som vi efterhånden kender så godt. 

Det er vigtigt, at du ved, hvordan du sørger for at overholde dem, når du genåbner. Ellers risikerer du at få uventet besøg arbejdstilsynet og politiet.

Derfor har vi samlet en kort gennemgang over, hvordan du sørger for, at din virksomhed lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

Lav klar skiltning 

Det er et krav, at du har information om symptomer, smitteforebyggelse og god hygiejne ved indgangen til dine lokaler. Det letteste er at downloade Sundhedsstyrelsens plakat. Så er du sikker på, at du overholder kravene til skiltning. 

Der skal også være information om, at dine kunder skal bruge mundbind eller visir. Du kan vælge mellem plakater her

Indfør forskudte arbejdstider

Hvis I er flere ansatte, skal du sørge for, at I alle ikke møder ind på samme tid. 

Koordiner jeres arbejdstider og overvej, om I skal have udvidet åbningstider. 

Har du en frisørsalon, vil udvidede åbningstider muligvis være en fordel. På den måde bliver det lettere at fordele tiden imellem jer, så I ikke alle skal have kunder på samme tid. Der må nemlig maksimalt tillades adgang for én kunde pr. 7,5 m2 gulvareal. 

Undgå smittespredning

Hvis du har medarbejdere, der er i risikogruppen, eller som er særligt udsatte for smitte, skal du altid opfordre vedkommende til blive hjemme.

Viser din medarbejder tegn på sygdom eller smitte, skal vedkommende straks sendes hjem. Er skaden sket, og din medarbejder er konstateret smittet, skal du rengøre vedkommendes arbejdsstation grundigt. 

Har din medarbejder været i nærkontakt med en, der er konstateret smittet, må vedkommende ikke vende tilbage til arbejde, før han/hun er testet negativ. 

 

Udskift håndklædet med håndsprit

Håndsprit og mundbind er vi efterhånden vant til, hver gang vi går indendørs et sted. 

Sørg for at begge dele er til rådighed for dine medarbejdere og kunder. Håndsprit skal bestå af mindst 70 % alkohol, og skal altid stå synligt og til rådighed. 

Håndsprit kan være barsk mod vores hænder og i værste fald føre til hudlidelser. Derfor er det en god idé at have fugtgivende håndcreme stående til dine medarbejdere, der kan 

Har du et kundetoilet, skal du sørge for grundig rengøring og engangshåndklæder. Håndklæder kan nemlig være et paradis for bakterier. 

Hold 2 meters afstand

Din arbejdsplads skal være indrettet forsvarligt, så både dine ansatte og besøgende kan holde afstand. 

Der skal bl.a. minimum være 2 meters afstand mellem dine medarbejdere og mellem dine kunder. Lav fx afstandsmarkeringer på gulvet, så det bliver lettere for kunder og medarbejdere at overholde. 

Sørg også for at der er skiltning med max antal kunder i lokalerne, så I ikke pludseligt er for mange i butikken. 

Har du svært ved at holde afstand til din kunde over længere tid (fx som frisør eller tatovør), kan du bede din kunde om at vende ansigtet væk, så du ikke har ansigt-til-ansigt kontakt over længere tid. 

Gør grundigt rent

Det siger sig selv. Du skal gøre grundigt rent hver dag. 

Men en daglig rengøring i dine lokaler er ikke nok. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du hyppigt afspritter bordplader, gelændere, håndtag, kaffemaskiner og toiletter. 

Har du gratis magasiner, blade eller produkttestere, er det en god idé at fjerne dem helt. De er nemlig udsat for hyppig berøring. 

Du kan læse mere om krav og anbefalinger til serviceerhverv lige her

Hvordan fungerer et coronapas?

Et coronapas fungerer som en slags adgangsbillet til din forretning. 

Passet er dokumentation for, om din kunde er færdigvaccineret, har været smittet før eller er testet negativ inden for de seneste 72 timer. 

Lige nu er coronapasset digitalt, og kan hentes i appen MinSundhed. Der arbejdes dog på andre løsninger til dokumentation. Det er blandt andet planen, at der bliver udviklet mere avancerede og brugervenlige apps til formålet. 

Krav til coronapas

Det er et krav, at du beder din kunde om dokumentation for coronapas. Gør du ikke det, risikerer du dyr bødestraf.
Børn under 15 år er fritaget fra reglen. 

Testen må både være PCR-test og lyntest (antigen-test), så længe den er under 72 timer gammel.

Du har i øvrigt ret til at bortvise en kunde, hvis han/hun ikke opfylder kravet om dokumentation. 

Hos coronasmitte.dk vil der snarest muligt komme flere oplysninger om, hvordan du skal forholde dig til coronapasset som butiksejer.

Flere nyttige oplysninger

Erhvervsministeriet, Sundhedsmyndighederne, Arbejdstilsynet og en række andre har udarbejdet nogle konkrete retningslinjer, som du kan lade dig vejlede af i forbindelse med genåbningen af din virksomhed.

Herunder finder du nyttige links, hvor du kan læse:

  • Technostress - Hvad er det og hvordan kan du håndtere det?
  • Kom godt fra start med ESG-rapportering
  • Helligdage og søgnehelligdage i 2024