- 1: Analysér din situation, og forstå dit cash flow
- 2: Minimér dit udgående cash flow (find besparelser)
- 3: Optimér dit indgående cash flow
- Vores COVID-19 hjælpepakke: Prøv Likvido gratis i 3 måneder
Desværre står vi lige nu midt i den største økonomiske usikkerhed min generation har oplevet. Alene i Marts har over 18.000 danskere meldt sig arbejdsløs, og Dansk Industri forventer, at krisen kan koste danske virksomheder op mod 190 mia DKK svarende til en nedgang i dansk økonomi på 8,3%. Det betyder, at tusindvis af virksomheder ikke vil have likviditet nok til at betale alle deres regninger, hvilket vil sprede sig som ringe i vandet. Derfor er effektiv likviditetsstyring en kritisk kompetence, hvis du vil navigere din virksomhed sikkert gennem resten af 2020.
I dette indlæg vil jeg dele en simpel strategi bestående af tre trin til at optimere din virksomheds cash flow.
1: Analysér din situation, og forstå dit cash flow
Før at du går i gang med at at optimere din likviditet, anbefaler jeg, at du bruger lidt tid på at analysere og forstå dit nuværende cash flow.
- Lav et likviditetsbudget: Desværre møder jeg ofte virksomheder som ikke virkelig forstår deres cash flow og likviditet. De fleste budgetter tager nemlig kun højde for indtægter og udgifter, men altså ikke hvornår disse indtægter indbetales, og udgifterne udbetales fra banken. I et likviditetsbudget er øvelsen netop at beskrive “penge ind” og “penge ud” samt forskellen på disse to tal, som beskriver ændringer i din likviditet. Du kan finde en gratis skabelon til at lave et likviditetsbudget her.
- Planlæg forskellige scenarier: Lav forskellige kopier af dit likviditetsbudget og se, hvad der sker, hvis din omsætning fx falder med 10%, eller hvordan at det påvirker din likviditet, hvis du kan betale dine leverandører 30 dage senere. Ved at arbejde med scenarier kan du se effekten af forskellige tiltag og konsekvensen af fald i omsætning.
- Forstå dit månedlige burn: Hvis du driver en nystiftet eller hurtig voksende virksomhed, er der stor sandsynlighed for, at du hver måned har flere udbetalinger end indbetalinger. Det betyder, at du har et likviditetsmæssigt underskud. Dette underskud kaldes for månedligt “burn”. Hvis du skal blive cash flow positiv handler det om at nedbringe dette burn ved enten at øge indbetalingerne (omsætningsvækst) eller sænke udbetalingerne (omkostningsreduktion). Du kan arbejde med forskellige scenarier i dit likviditetsbudget for at se, hvor meget der skal til for, at dit månedlige burn bliver til et overskud.
- Forstå din “out of cash” (hvornår løber du tør for penge): Så længe at din burn rate er negativ (dvs. du har et likviditetsunderskud) er der en udløbsdato på din virksomhed. På et tidspunkt løber du tør for penge (dette kaldes for “out of cash”). Du finder ud af hvor mange måneder, der går før, at du løber tør for penge ved at dividere de penge, du har stående på din bankkonto (likviditet primo i dit likviditetsbudget), med dit månedlige burn. Har du eksempelvis 250.000 DKK stående i banken, og har du et burn på -50.000 DKK pr. måned, så vil du løbe tør for penge om (250.000/50.000) 5 måneder. Du ved nu, at du har 5 måneder til at gå fra likviditetsunderskud til overskud.
- Kreditvurder dine top 10 kunder: I en krise, som den vi oplever lige nu, er det ikke sikkert, at alle af dine kunder fortsat eksisterer om 12 måneder. For at forstå denne risiko bør du kreditvurdere dine 10 største kunder. Det kan du enten gøre ved selv at tjekke deres regnskabsdata på CVR, eller benytte en løsning, der kan gøre det for dig.
2: Minimér dit udgående cash flow (find besparelser)
Dit cash flow afhænger i sidste ende af balancen mellem indbetalinger (omsætning) og udbetalinger (omkostninger). I step 2 ser vi på, om du kan sænke dine omkostninger eller betale dine regninger senere. Dermed vil du alt andet lige optimere dit cash flow.
- Analyser dine største udgifter (og find besparelser): Lav en liste over alle dine omkostninger prioriteret ud fra størrelse. Du kan enten finde denne liste i dit regnskabsprogram eller ved at analysere overblikket fra din netbank. Typisk inkluderer de største omkostninger husleje, lønninger, marketing, materialer mv. Gennemgå listen med alle udgifter fra de sidste 3 måneder med 2-3 kollegaer, og notér ud fra hver udgift, hvem der har ansvaret for denne udgift, og hvorvidt at det er muligt at reducere omkostningen. Book et opfølgningsmøde ugen efter, og tag en status på alle punkter i listen. Du kan se et eksempel forneden:
HvadBeløb pr. månedAnsvarligNext stepOptimeret beløbLønninger50.000 kr.PeterAlle medarbejdere kan gå 20% ned i løn.40.000 kr.Husleje10.000 kr.MarieKontakt udlejer og bed om 15% rabat de næste 6 måneder.8.500 kr.Google AdWords9.000 kr.PeterVi bør ikke spare på marketing. Ingen ændringer.800 kr.Intercom1.000 kr.MarieTjek om Intercom har en støttepakke, hvor vi kan få det gratis i 6 måneder.800 kr.Total70.000 kr.58.300 kr.
- Optimer dine betingelser: Har du større udgifter du løbende skal betale? Så kan du med fordel kontakte dine leverandører og forhandle dine betalingsbetingelser. Måske du kan få lov til at få 30 dages kredit i stedet for 8 eller 14 dage. Hvis du kan få betaling fra dine egne kunder hurtigere, end du skal betale dine leverandører, har du allerede optimeret dit cash flow meget.
3: Optimér dit indgående cash flow
Efter at du har minimeret dine udbetalinger er det tid til at optimere dine indbetalinger. Det kan du selvfølgelig gøre ved at sælge mere, men også ved at sikre hurtigere betaling fra dine kunder.
- Kreditvurdér nye kunder: Desværre er der en stor risiko for at mindre og økonomisk svage virksomheder kan gå konkurs i de kommende måneder. Derfor er det en rigtig god ide at tjekke nye kunders kreditværdighed før du sælger noget på kredit.
- Lav nye faktura dagligt: Udsend nye fakturaer dagligt i stedet for en gang om ugen eller måneden.
- Få betaling upfront, opkræv et depositum eller aftal løbende betaling: Som standard vil du ofte først få betaling når et projekt er afsluttet. Men mange kunder accepterer faktisk at betale et mindre depositum, eller at betale dele af regningen når du opnår specifikke milepæle.
- Sørg for at følge op ved forsinket betaling: Hvis en faktura ikke betales til tiden, er det vigtigt at du hurtigt får fulgt op. Ofte skyldes en forsinket betaling, at din kunde har glemt dig. Derfor bør du altid starte med en venlig påmindelse på e-mail og SMS. Har du stadig ikke modtaget betaling 2-3 dage senere, er det tid til at sende rykker 1 afsted.
- Undgå en for lang rykkerprocedure: Har du ikke fået betaling efter din rykker 1, bør du sende en ny venlig påmindelse og eventuelt ringe til din kunde. Har du intet hørt 10 dage efter rykker 1, bør du sende rykker 2 med inkassovarsel.
- Find en god inkassopartner (som arbejder no-cure-no-pay): I sidste ende sker det desværre, at kunder ikke betaler deres regning selv efter en effektiv rykkerprocedure. Her kan et inkassobureau være den sidste udvej. Sørg for at finde et inkassobureau hvor du ikke skal betale noget med mindre at det faktisk lykkedes inkassovirksomheden at indkræve dine krav.
Vores COVID-19 hjælpepakke: Prøv Likvido gratis i 3 måneder
Du kan med få klik integrere Likvido med Billy og få adgang til blandt andet:
- Kreditopslag: Kreditvurdér dine kunder med få klik, og undgå debitortab
- Fakturaservice: Spar tid med automatisk registrering og bogføring af indbetalinger
- Automatisk rykkerstyring: Få hurtigere betaling via automatisk udsendelse af påmindelser og rykkere på e-mail, SMS, brev og EAN
- Debitor-CRM: Strømlin jeres debitorstyring i et brugervenligt debitor-CRM
- Inkasso: Effektiv no-cure-no-pay inkasso uden økonomisk risiko
For at hjælpe flest mulige virksomheder i denne pressede tid, kan du som Billy-bruger lige nu få tre måneders GRATIS adgang til vores Likvido Pro løsning (normalpris 1200 DKK pr. måned). Du får gratis opsætning og fuld support, og der er selvfølgelig ingen binding.
Kom i gang ved at udfylde denne formular og skriv “Billy” i kommentarfeltet.
Jeg håber meget, at du har fået lidt inspiration til, hvordan at du kan optimere din virksomheds cash flow.
Du er altid velkommen til at kontakte mig direkte på max@likvido.dk hvis du tænker, at der er noget, som jeg kan hjælpe med.