Du kan indstille Billy til at sende automatiske fakturaer til de samme kunder, for de samme produkter eller ydelser, således du ikke skal manuelt oprette fakturaer hver gang. Den automatiske abonnementsfakturering kan justeres til at sende fakturaer månedligt, ugentligt, årligt eller bestemte datoer.
Opret en abonnementsfaktura
For at komme i gang med abonnementsfakturering skal du gøre således:
- Gå til Salg
- Tryk på Abonnementer
- Klik på Opret Abonnement
Opret et abonnement
Når du opretter et abonnement, så ligner det meget når du laver en faktura. Der er dog nogle ting som du skal være opmærksom på. Disse ting er:
- Periode: Her skal du definere fra hvornår abonnementet skal starte samt evt. slutte eller om det skal køre for evigt.
- Gentag: Hver tit abonnementet skal køre f. eks hver dag, uge, måned eller år.
- Handling: Hvad skal der ske når abonnementet skal køre:
- Kladde: Opretter automatisk en fakturakladde
- Godkend: Fakturaen bliver oprettet
- Godkend + e-mail: Faktura bliver oprettet og sendt til kunden (gælder kun ved e-mail afsendelse og ikke EAN)
Du skal være opmærksom på, at du har valget mellem at oprette en Fast linje eller en Engangslinje. Når du har trykket Tilføj Linje, får du muligheden at vælge om det skal være en Fast linje (gentagende linje) eller Engangslinje:
- Fast linje vil pr. automatik indgå i alle de fakturaer, som bliver sendt fremover for dette abonnement.
- Engangslinje vil alene indgå i den næste faktura, hvorpå den bagefter bliver slettet.
Du kan tilføje flere modtagere på abonnementsfakturaen, hvis nu den for eksempel skal sendes til din kundes bogholder.
Du kan få en dybere gennemgang af abonnementsmodulet i videoen i bunden af artiklen.
Fakturavariabler på abonemmentsfakturaen
I abonnementsmodulet har du også mulighed for, at påføre abonnementsfakturaen fakturavariabler. Dette gøres i beskrivelsen ved produktet, og det ændres automatisk til at passe måned for måned.
Liste over fakturavariabler:
- {{invoiceNo}} Faktura nr.
- {{entryDate}} Fakturadato (YYYY-MM-DD)
- {{dueDate}} Seneste betalingsdato (YYYY-MM-DD)
- {{week}} Ugenummer
- {{month}} Månedens navn
- {{year}} Årstal
- {{nextMonth}} Næste måneds navn
- {{nextMonthYear}} Årstal for næste måned
- {{amount}} Beløb
- {{contact.name}} Kontakt navn
- {{entryDate}} Faktura dato
- {{dueDate}} Betalingsdato