Forbind din bank med Billy

Forfatter:Philip Vilhelmsen
Dato:20. november 2024
Læsetid:3 minutter

Nu kan du integrere din bank med Billy, uanset hvilken bank du bruger. Det betyder, at alle dine banktransaktioner automatisk bliver overført til din bankafstemning i dit regnskab. Du slipper altså for manuelt at uploade CSV-filer, hver gang du skal afstemme dine konti. Dette sparer tid og minimerer risikoen for at importere dubletter.

Sådan forbinder du din bank:

Første gang du opretter forbindelse:
  • Gå til Bank -> Afstemning i menuen, eller klik på Forbind bank fra overblikket.
  • Klik på Forbind bank. Hvorefter du føres til AIIA's side for at oprette forbindelsen.
  • Accepter vilkårene, og vælg din bank fra listen over understøttede banker. Du kan søge efter din bank, hvis det gør det nemmere.
  • Log ind på din bank og vælg de konti, du ønsker at forbinde.
  • Klik på Continue og derefter på Accept.

For at fuldføre integrationen med Billy skal du også oprette en konto hos AIIA med din e-mailadresse.

  • Indtast en e-mailadresse.

Du modtager herefter en bekræftelseskode via e-mail, som du skal bruge for at fortsætte.

  • Indtast bekræftelseskoden som du har modtaget i din e-mail.
  • Klik på Proceed

Når du har indtastet koden, returneres du til Billy, hvor du skal vælge den konto i din kontoplan, som skal forbindes med dine bankkonti. Som standard foreslås kontoen 5710 – Bank. Efter godkendelse vil din forbindelse blive oprettet, og systemet vil løbende synkronisere dine banklinjer flere gange dagligt.

Du kan se hvornår systemet sidst har importeret banklinjer oppe i venstre hjørne af siden, ligesom vist forneden:

Hvis du tidligere har oprettet forbindelse: Hvis du tidligere har forbundet din bank, husker AIIA dine oplysninger. De sender dig skal blot en ny bekræftelseskode, som du skal indtaste. Derefter vælger du hvilke konti, som skal forbindes til, og til sidst skal du vælge den tilsvarende bankkonto på Billy's side ligesom vist længere oppe.

Hvis du skal have flere bankkonti forbundet:

Før du kan oprette forbindelse til flere konti, skal du lige være sikker på at du har oprettet alle dine bankkonti i kontoplanen. Hvis du mangler at oprette nogle bankkonti i kontoplanen, kan du læse om hvordan du gør i artiklen her.

Når du har oprettet alle dine bankkonti til kontoplanen, skal du oprette forbindelse til dem alle enkeltvis. Du kan starte med at oprette forbindelse til den første bankkonto, ligesom vist længere oppe i artiklen.

Efter at den første forbindelse er lavet, kan du skifte over til en anden bankkonto oppe i venstre hjørne, ligesom vist forneden.

Efter du har skiftet over til en anden bankkonto, får du muligheden for at forbinde til den også.

  • Klik på Forbind bank

Derefter bliver du ført over til AIIA's side og får en bekræftelseskode tilsendt til din mail. Den skal du selvfølgelig bare indtaste og derefter vælge dine bankkonti, ligesom vist tidligere i guiden.

Når du kommer tilbage til Billy's side skal du vælge hvilke konti du vil forbinde nu. Vi har allerede forbundet 5710 - Bank, så i dette tilfælde skal vi vælge 5711 - Bank nr. 2 (Du skal selvfølgelig bare vælge den bankkonto i kontoplanen som selv har oprettet).

Herefter gentager du processen for hver konto indtil at alle dine bankkonti er forbundet.

Står den forkerte bank på fakturaen? Læs denne guide for at skifte banken som fremgår på dine fakturaer.

Har du problemer eller spørgsmål til at sætte integrationen op, skal du være velkommen til at kontakte supporten på chatten, billy@billy.dk eller 60 24 60 24.