Har du solgt et gavekort til en kunde som du skal til at bogføre? Ønsker du at kunden skal have en faktura med? Så læs med her.
Når du sælger et gavekort, hvor du gerne vil sende en faktura med, skal vi i Billys regnskabsprogram benytte fakturamodulet, hvor vi først opretter gavekortet som produkt. Hvis du hellere vil lave transaktionen manuelt, kan du rulle ned til bunden hvor vi vil vise hvordan du bogfører et gavekort manuelt.
Husk at holde styr på de udstedte gavekort, således at du ved om de indløste gavekort er gyldige.
Først skal du oprette en konto til det i kontoplanen
- Tryk på Indstillinger (tandhjulet).
- Vælg Virksomhed øverst. Der er både Bruger og Virksomhed.
- Vælg Regnskab.
- Vælg Rediger kontoplan nederst på siden.
- Her vælger du kontogruppe 1100 indtægter
- Du kan vælge konto 1160
- Og navngive den Gavekort
Oprettelse af produkt
Inden vi går i gang med at oprette fakturaen, skal vi have oprettet et produkt i Billy. Vi bruger Billys fakturamodul til at oprette gavekortet som produkt.
- Klik Salg → Produkter
- Klik Opret produkt
- Udfyld Navn, Beskrivelse og Momssats som vist på billedet
- Husk at indtægtskategori skal sættes til 1160 - Gavekort
- Tryk Gem produkt
Oprettelse af faktura ved salg af gavekort
I dette eksempel skal vi bogføre salget af et gavekort på 1.000 kr. igennem fakturamodulet.
- Tryk på Salg → Faktura i menuen og dernæst Opret faktura
Udfyld følgende:
- Kunde som køber gavekortet
- Dato for køb af gavekortet
- Produkt - vælg det oprettede produkt Gavekort
- Pris på gavekortet
- Tryk Godkend
Efter fakturaen er godkendt, skal du trykke på Registrer betalingen og vælg den bankkonto betalingen er sket på.
Du har nu bogført salget for et gavekort på 1.000 kr.
Bogføring af gavekort manuelt
Hvis du ønsker at bogføre gavekortet manuelt, kan du gøre det igennem kassekladden. Vi viser her et eksempel på hvordan man bogfører et gavekort på 1.000 kr.
- Gå til kassekladden gennem Bogføring → Kassekladde
- Udfyld dato, bilag, beskrivelse mv.
- Vælg konto 1160- Gavekort med momssatsen Salgsmoms (25%).
- Skriv beløb i kredit
- Vælg modkonto som er din bank
- Klik Godkend alle
Bogføring af indløsning af gavekort
Når en kunde vælger at bruge sit gavekort, skal dette selvfølgelig også bogføres korrekt.
- Du skal oprette fakturaen med det produkt på, som kunden har købt.
- Herefter sætter du gavekortet på som et produkt
- Beløbet på gavekortet sætter du til gavekortetsværdi med et minus foran (i dette eksempel -500)
Herefter kan du godkende fakturaen, som nu er betalt med gavekortet.