Corpay One er en alt-i-en betalingsplatform som hjælper dig med at håndtere udlæg, godkende udgifter samt spare tid på manuelt at håndtere betalinger af regninger. Corpay One har flere funktioner såsom bilagsscanning, Workflow og leverandørstyring som alle hjælper dig med at optimere din virksomhed og spare tid. Med integrationen mellem Billy og Corpay One kan du få synkroniseret dine data og få alle fakturaer og kreditnotaer fra Corpay One til Billy regnskabsprogram.
Oprettelse af API-nøgle i Billy
Du kan se den korte video nedenfor eller læse vores guide for at se hvordan du opretter en API-nøgle i Billy. Det er super nemt, og tager kun 1 minut.
Når du har oprettet en API-nøgle i Billy, skal du også ind i kontoplanen og tillade betalinger på de ønskede betalingskonti som skal synkroniseres fra Corpay One. Dette gælder for både kvitteringer og fakturaer. Det gøres ved at gøre følgende:
- Gå til indstillinger
- Klik på Regnskab
- Klik på Rediger kontoplan
- Find de pågældende konti, og klik på det lille rediger-tegn som dukker frem når du holder musen over kontoen.
- Klik Tillad betalinger på denne konto
- Klik Gem konto
Du har nu tilladt betalinger på den pågældende konto.
Opsætning af integrationen til Corpay One
- Log ind på Corpay One
- Gå til Indstillinger → Integrationer → Billy i Corpay One
- Vælg Lær mere → Forbind
- Der vil nu åbne et nyt vindue.
- Klik på Forbind en gang til.
- Indsæt API-nøglen fra Billy.
- Klik Næste
- Vi skal have valgt en fejlkonto til bilag, som systemet vil vælge, hvis ikke du selv vælger en kategori i Corpay One eller hvis systemet ikke kan matche kategorien med en konto i Billy.
- Herefter skal du klikke på Importér kategorier for at importere kontoplanen fra Billy til din konto i Corpay One.
- Klik Næste
- BEMÆRK: Sørg for kun at importere kontoplanen første gang du opsætter integrationen så du ikke overskriver eksisterende kontoplan i Corpay One.
- Nu skal du forbinde betalingsmetoderne i Corpay One med de ønskede betalingskonti i Billy. Dette vil typisk være 5710 - Bank
- Bemærk: I rullemenuerne vises der kun de konti, hvor der er sat flueben i boksen Tillad betalinger på denne konto under kontoens Indstillinger.
- Til de bilag hvor der ikke er valgt nogen betalingsmetode, eller hvor betalingsmetoden er ugyldig, skal der nu vælges en standardbetalingskonto.
- Klik Næste
- Til sidst får du muligheden for vælge om Corpay One automatisk skal overføre bilag til Billy når de er blevet godkendt. Hvis du ikke vælger dette, vil dataen i Corpay One først blive overført til Billy når de er godkendt og betalt/håndteret i Corpay One.
- Klik Gem
Nu er integrationen sat op mellem Billy og Corpay One.