Har du fået hele regnskabet til at stemme, men der er stadig nogle ikke-afstemte posteringer i bankafstemningen, kan det være fordi du har bogført posteringerne dobbelt eller valgt en forkert konto de er betalt på. Altså f.eks. har du angivet at den er betalt på banken, men i virkeligheden var den betalt privat. Sørg derfor altid at tjekke om alle posteringer er bogført korrekt.
Hvis du er sikker på, at de er bogført korrekt, og gerne vil have de ikke-afstemte posteringer fjernet, kan du sætte bankafstemningens startdato frem sådan at de ikke længere er synlige.
Sådan fjernes ikke-afstemte posteringer i Billy
Først skal du gå ind i Bank i Billy. Her kan du se dine ikke-afstemte posteringer i højre side.
Vi giver et eksempel med 5 ikke-afstemte posteringer frem til d. 17 nov 2023. Hvis du ved, at hele regnskabet stemmer, og gerne vil fjerne dem, så kan du gøre følgende:
- Gå til Indstillinger
- Klik på Regnskab
- Under Bankafstemningsindstillinger skal du skrive den startdato du ønsker
- Klik Gem ændringer
I dette tilfælde har vi sat startdatoen til at være d. 18 nov 2023, hvilket resulterer i at bankafstemningen nu ser sådan her ud:
På denne måde viser bankafstemningen kun den ønskede periode.