I Billy kan du nemt og hurtigt give andre adgang til din virksomheds regnskab. Du kan fx invitere andre kollegaer eller din revisor ind i dit regnskab. Vær opmærksom på at du skal have Premium versionen for at kunne invitere din revisor eller bogholder.
Når du giver en anden person adgang til dit regnskab, giver du kun adgang til det ene regnskab. Dette betyder at hvis du har flere virksomheder under din Billy profil, så får personen ikke adgang til alle dine virksomheder, men kun til den ene virksomhed.
Vi viser her hvordan du inviterer en revisor, bogholder eller anden bruger til Billy.
Sådan inviterer du andre personer til Billy
- Tryk på Indstillinger (tandhjulet)
- Vælg Brugere
- Vælg invitér bruger
- Her skal du indtaste mailen på vedkommende du ønsker inviteret ind i systemet.
- Du skal også tildele vedkommende en rolle.
Du har nu muligheden for at invitere en anden bruger (ikke-revisor).
Invitationen bliver nu sendt ud pr. email. Du vil kunne se at personen står som Afventer indtil de har accepteret invitationen.
Sådan inviterer du en revisor eller bogholder til Billy
Du skal bruge revisorens eller bogholderens firmanavn til at finde dem i Billy.
- Tryk på Indstillinger (tandhjulet)
- Vælg Brugere
- Klik på Invitér revisor
- Nu vil du have muligheden for at søge efter din revisor eller bogholder
- Klik på den revisor eller bogholder du vil invitere
- Klik Invitér revisor
Du har nu inviteret din revisor eller bogholder til Billy og de har modtaget invitationen på mail.
Er revisoren ikke til at finde, skal revisoren skrive til partner@billy.dk, så vi kan oprette en administator-konto til ham.
Hvis du mangler en revisor til dit regnskab
Hvis du mangler en revisor, kan du også søge på en revisor gennem os. Det kan du gøre ved at klikke på Find en bogholder eller revisor.
Herefter skal du svare på nogle spørgsmål om hvad revisoren skal kunne, og så kan du få et tilbud fra Ageras. Ageras er Billys moderselskab som indsamler informationen og indhenter tilbud ud fra dine specifikke ønsker.
Du kan altid fjerne personer fra regnskab
Du kan altid fjerne personer fra at have adgang til dit regnskab. Det gør du ved at holde musen over brugere og klikke på skraldespanden. Så fjerner du deres adgang til dit regnskab. Du kan altid give dem adgang igen på et senere tidspunkt.
Hvis du vil overdrage regnskabet til en anden bruger, skal du i stedet læse vores guide til overdragelse af ejerskabet.