Momsregistrering af enkeltmandsvirksomhed

Forfatter:Cecilie Topp
Dato:16. oktober 2024
Læsetid:3 minutter

Enkeltmandsvirksomhed

Fordele

  • En enkeltmandsvirksomhed er meget ligetil og kan anvendes af eksempelvis håndværkere og servicevirksomheder, der ønsker at være selvstændige. Denne form for virksomhed er desuden gratis at oprette.
  • Enkeltmandsvirksomheder har ingen revisionspligt, men det er en god ide, at søge rådgivning hos en revisor når man skal lave en årsafslutning.
  • Selv om navnet indikerer at virksomhedsformen er tilegnet en enkelt person, har man også mulighed for at ansætte medarbejdere. Hvis du ansætter en medarbejder skal du registreres som arbejdsgiver senest 8 dage efter du har udbetalt medarbejderens første løn. Her anbefaler vi også, at man søger rådgivning hvis man skal registreres som arbejdsgiver. [Hvordan process foregår, kan du se her.

Ulemper

  • Ulempen med denne virksomhedsform er, at ejeren af virksomheden hæfter for de gældsposter virksomheden har. Dette vil sige at hvis virksomheden går konkurs, hæfter ejer personligt for de tab virksomheden måtte have.
  • Eksempel: du har købt materiale for 40.000 kr., som skal bruges til at udføre et givent arbejde. Du ender i den uheldige situation, at din kunde ikke betaler for det arbejde du har udført, og du har derfor ikke mulighed for at betale regningen fra din leverandør på de 40.000 kr. Din virksomhed går konkurs og du skal nu selv betale de 40.000 af dine private penge.

Moms

  • Når din virksomheds momspligtig omsætning overstiger 50.000 inden en periode af 1 år, skal du momsregistreres og det er med tilbagevirkende kraft. Derfor skal du kraftigt overveje, om du skal momsregistreres eller ej. Hvis du bliver momsregistreret, får du mulighed for at trække købsmomsen fra de midler, hvor der indgår købsmoms, du skal bruge for at starte din virksomhed. Dog skal du være opmærksom på visse afdragsregler. Vælger du at momsregistrere din virksomhed, skal du registrere moms løbende igennem året, hvor hyppigheden afhænger af din indtjening.
  • Virk skal have din CVR ansøgning senest 8 dage inden du starter din virksomhed.

Indberetning af moms

  • Du skal gemme alle grundbilag i 5 år. Skat kan bede dig om at oplyse dine indtægter og udgifter for de seneste 5 år.
  • Du kan få din ægtefælle, en medarbejder eller andre, til at stå for dit regnskab, men det er altid dig som ejer af virksomheden, der er ansvarlig for virksomhedens bogføring.
  • Når du indberetter moms, skal du medregne alle bilag, dette gælder både for betalte, såvel som ikke betalte fakturaer og regninger.

Når du indberetter moms, er det de her tal du skal indberette:

Disse tal finder du her i Billy:

  • Tryk på Rapporter
  • Vælg Momsopgørelser
  • Her skal du vælge den periode du skal indberette moms for
  • Her vil de tal du skal bruge optræde
  • Fremtræder din moms i alt som et positivt beløb i Skats opgørelse, skal du betale og hvis beløbet er negativt, har du penge til gode.