Hvis du har fået en fejlmeddelelse vedrørende negativ saldo på en af følgende balancekonti: 5200, 5300, 5400, 5800, 7300, 7400, så er det, fordi at vores system har registreret, at der er en negativ sum på en af de ovenstående kontogrupper i balancen.
Hvorfor er dette vigtigt?
De ovenstående kontogrupper kan findes enten under aktiverne eller passiverne i din kontoplan. Kontogrupperne 5200 til og med 5800 står under aktiverne, hvorimod kontogruppe 7300 og 7400 står under passiverne. På disse skal summen af kontierne i kontogruppen give et positivt tal. Det vil sige, at for gruppekonti i aktiverne, så skal summen være et tal, der står i debet, hvorimod for kontogrupperne i passiverne, så skal summen være et tal, der står i kredit.
Dette er vigtigt af to grunde:
- For det første er en negativ saldo på en af gruppekontierne i balancen en indikator for, at der har været fejl i bogføringen. Disse gruppekonti vil som udgangspunkt altid være positive i et normalt regnskab.
- For det andet så har Erhvervsstyrelsen en række automatiske kontroller i forbindelse med indrapporteringen, som laver samme check, som foroven. Hvis denne kontrol registrerer en negativ saldo på en balancekonti, kan det i værste fald betyde, at du ikke kan få lov til at aflevere din årsrapport.
Hvordan gør du det korrekt?
- Det første, du kan gøre for at gøre det korrekt, er, at checke kontoen igennem for at se, om der er tale om en fejl i bogføringen. Såfremt, at der er tale om en fejl, så vil det være en god ide at bogføre det anderledes, så det går i orden.
- Hvis der ikke er tale om en fejl i bogføringen, så kan det være nødvendigt at ompostere den negative saldo fra aktiverne til passiverne eller omvendt. Hvis dette er tilfældet, så anbefaler vi dig, at du kontakter supporten, så vi kan guide dig igennem det.