Bliv registreret som arbejdsgiver på Virk.dk

Dato:3. november 2022
Læsetid:2 minutter

Hvis du som virksomhed eller forening skal have ansatte, skal det registreres på virk.dk. For foreninger gælder dette hvis de ansatte skal have løn for deres arbejde. Når du ansætter medarbejdere og har det registreret på virk.dk, kan du indberette bl.a. deres A-skat og AM-bidrag til SKAT.

Du skal være opmærksom på at det kan tage op til 14 dage at blive registreret hos virk.dk som arbejdsgiver. Sørg derfor for at gøre det i god tid inden første lønkørsel.

Hvis du ikke længere skal have ansatte, skal du også huske at registrere dette på virk.dk. På den måde undgår du ballade med lønindberetninger fra SKAT.

  • Gå først til virk.dk og login
  • Klik Virksomhedsoplysninger i venstre menuen
  • Klik Redigér virksomhedsoplysninger
  • Find din virksomhed via CVR-nummer
  • Klik Ændre virksomhed
  • Find Arbejdsgiver / ATP – Registrer dig som arbejdsgiver, hvis du skal have ansatte
  • Klik Registrer
  • Klik Registrer ved Arbejdsgiver: Ikke registreret

Her skal du sige, hvordan udbetaler du løn til dine ansatte og hvor ofte der udbetales løn, samt hvilken dato ændringerne gælder fra. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge her, anbefaler vi at du tager kontakt til enten en revisor eller SKAT.

Når du er færdig med indtastningen, klik Næste.

Når du har tjekket om alt er opsat, som det skal, kan du klikke Godkend og afslut. Din virksomhed er nu registreret som arbejdsgiver.