Hvis du har opdaget en fejl i din momsindberetning, f.eks. fordi du havde glemt at bogføre en regning, skal du lave en efterindberetning hos SKAT. Det er vigtigt at du laver efterindberetningen, da SKAT ellers kan komme efter dig hvis din moms ikke stemmer overens med dit regnskab.
Man laver en efterindberetning hos SKAT ved at rette i den momsindberetning man allerede har lavet. Vi vil i artiklen vise hvordan dette vil laves hos SKAT hvis du har en efterindberetning i Billy.
Find efterindberetningen i Billy
Først skal du finde din efterindberetning i Billy. Den finder du under Rapporter → Momsopgørelse. Herunder vælger du den pågældende efterindberetning.
- Klik ind på momsperioden. Her vil du kunne se en oversigt over ændringerne. Du vil kunne se momsgrundlaget ved at klikke Vis grundlag.
- Klik Mere → Afregn manuelt
Vi skal nu gå til SKATs hjemmeside og lave ændringen i momsindberetningen.
Ret momsopgørelsen hos SKAT
Efter at være logget på TastSelv Erhverv, skal du gå ind i Moms sektionen hos SKAT.
- Vælg Momsindberetning, for at finde dine indberettet momsopgørelser.
- Vælg Se tidligere indberetninger
Her kan du se alle dine momsindberetninger til SKAT, og det er netop her at du skal vælge den bestemte periode der skal rettes. Det gør du ved at vælge Ret indberetning i den relevante periode.
Rette processen er opdelt i tre kolonner: Tidligere indberettet, Ændring og Resultat. Her kan du indtastes nye værdier i enten Ændring eller Resultat. Indtastes beløbet/beløbene fra Billy i kolonnen Ændring, og så vil systemet beregne et nyt resultat. Når beløbene er indtastet, vælges Godkend, hvorefter en kvittering bliver udstedt.