Hvis du har en aftale med Teller om at modtage kredit- og debetkort, modtager du en faktura med det samlede beløb og gebyrer fra Teller. Dette får du typisk en gang om ugen. Vi anbefaler at du bogfører det som et stort beløb, i stedet for pr. dankort-transaktion.
For at registrere dette opretter du en kassekladde, hvor du opdeler gebyret fra salget og registrerer indbetalingen med det samme. Eksemplet vises ud fra, at du har omsat for 13.124 kr. og betalt Teller 197,27 kr. i gebyr.
Her er det vigtigt at huske, at selve salget/omsætningen + moms har du / burde du ha' bogført ind på en tilgodehavende fra Teller-konto. Så det vi skal er, at registrere at pengene bliver flyttet fra Teller-kontoen til din bankkonto mod et gebyr.
Opret kassekladde
- Vælg Bogføring
- Klik på Kassekladde
- Lav tre linjer ved at klikke på pilen ude til højre
Første linje
- Skriv Teller under beskrivelse
- Vælg din Teller tilgodehavende konto (Den skal oprettes i kontoplanen under Omsætningsaktiver)
- Skriv den totale beløb under kredit
- Der skal ikke være nogen modkonto
Anden linje
- Skriv Gebyr under beskrivelse
- Vælg kontoen 2320 - Gebyrer
- Skriv gebyrbeløbet under debet
- Der skal ikke være nogen modkonto
Tredje linje
- Skriv Brutto beløb under beskrivelse
- Vælg din bankkonto
- Skriv omsætning minus gebyret under debet
- Der skal ikke være nogen modkonto
Se eksemplet herunder:
- Klik Godkend Alle
- Nu har du registreret, at du har fået 12.926 kr. ind på din bankkonto, hvoraf 13.124 kr. var rent salg, og 197,27 kr. var gebyr til Teller
Klik her for at se, hvordan du registrerer betaling af B-skat.